Så kom turen til spillepladen. Der er reelt ikke så meget at fortælle. Det er lige ud af landevejen.

Den primære opgave bestod i at gøre den ren. Det kan kun ske på 1 måde: Alle delene skal af, hvorefter den skal vaskes, forsigtigt, med sæbevand. En klud og eventuelt et let plastic-skuresvamp kan gøre det.

Alle metaldelene skal renses for lakrester og andet snavs og derefter remonteres. Det er vigtigt når man afmonterer dem, at holde styr på hvor de skal sidde – ellers bruger man uforholdsmæssigt meget tid på at finde ud af det når de skal genmonteres. En måde at gøre dette på er ved at, som vist herunder, ligge dem op ved siden af i samme mønster.

Der er også utroligt mange små skruer som holder stængerne fast på spillepladen. De er heldigvis næsten ens. Dog er der enkelte korte, som er dem som sidder lige over hullerne, hvor der kun er tyndt træværk at skrue ind i. Det giver faktisk næsten sig selv når man arbejder med det.

Når spillepladen er blevet ren og glat igen begynder genmonteringen af spillepladens dele.

Og efter en god times tid er den side så klar.

Den ser unægteligt lidt pænere ud når pladen er ren og stængerne skinner blanke.

Dernæst må man så igang med bagsiden af spillepladen. Her må vi blandt andet lave en ny møntfanger af blik (blikfang? høhø). Da den gamle var alt for lille – eller manglede en del. Hvad end der var galt, var den ikke stor nok til at dække hullet hvor mønterne ryger ud til skålen i forbindelse med gevinst eller ved mønt-retur.

Med de sidste ting monteret, ser er vi nu klar til at kigge på at montere vippearmene.

Vippearmene er disse banditter.

De må selvfølgelig også meget gerne vil helt rene. Dels grundet det æstetiske, men også fordi de virker betydeligt bedre når de er glatte og derfor kan glide op og ned af spillepladen som de er designet til.

Desværre manglede der et vægt/lod på de arme som står for reserve-puljen.

Så en sådan måtte vi selv lave. Den ligner stort set de andre, så det var bare at kopiere.