Så skete det som i mange år har været under opsejling: Damhus Tivoli bliver i disse dage revet ned.
I dag på vej fra arbejde, kørte jeg forbi Damhus Tivoli. Det er nogle måneder siden jeg var på disse kanter sidst – og jeg ville derfor lige se om der var noget nyt at se, samt forhøre mig omkring adgang til området, hvis det stadig var aflåst.
Det viste sig dog hurtigt at blive et besøg af en helt anden karakter, da en stor gravko var godt igang med at rive automathallen ned.
Jeg vågede mig ind på området for at filme. Desværre havde jeg ikke det gode kamera med, men jeg fik da alligevel filmet lidt af automathallens tilintetgørelse.
Da jeg kom tilbage en lille time senere, hvor den sidste håndværker var taget på fyraften, var jeg rundt og inspicere området. Alt var stor set væk.
Et smadret automatkabinet…
Og en tom spillemaskine rundel fra inde i automathallen….
Er efterhånden hvad der er tilbage af det gamle Tivoli. De bevidner også om at der er blevet gået hårdhændet til værks.
Ved siden af automathallen lå en række boder og spisesteder. Disse står nok for fald i morgen.
Chocoladespillet, som nogle måske husker, var nu også endeligt lukket ned.
Og det sidste show er nok blevet holdt på scenen…
Afslutningsvis nogle billeder af Damhus Tivoli, her d. 23 Juli 2016. Hvil i fred gamle ven.