Her fra sidelinjen – og indimellem andre projekter – tænkte jeg på at skrive lidt om spilleautomatens historie. Noget som længe har interesseret mig, men som andre også har skrevet side op og side ned omkring. Ofte starter denne fortælling med at Charles Fey opfandt den enarmede tyveknægt som vi alle kender den.
Så det vil jeg ikke bruge tid på. I stedet vil jeg kigge lidt på de meget STORE linjer i udviklingen over de seneste 120 år.
Jeg vil tage udgangspunkt i det område hvor vi er på hjemmebane, nemlig: De klassiske mekaniske automater.
Det er også primært klassiske maskiner, som vi beskæftiger os med her på siden, selvom hverken elektriske kredsløb eller programmering er fremmet for os. Det er dog det mekaniske som har fanget vores interesse – måske netop fordi man kommer lidt væk, fra det elektronik som man omgiver sig med i dagligdagen.
Så lad os kigge lidt på det, med udgangspunkt i de maskiner som vi tidligere har berørt her på siden.
1900-1970: Mekaniske spillemaskiner
De første rigtige enarmede og spillemaskiner, som vi kender dem (man har altid lavet spil af forskellig karakter), blev lavet i starten af 1900-tallet. Det var også her man for alvor begyndte at eksperimentere med vægspil i trækasser, så som Bajazzo.
Ved udgangen af 1920erne er Mills en af de førende på markedet, med blandt andet deres Front Vendor modeller som også sælger vare. I Tyskland i start 1930erne producerer Tura Automatenfabrik automater i stor stil, med indmad (eftersigende) på licens fra Mills. Mange af disse findes stadig i Nordeuropa, og herunder Danmark. En lang række mindre og mellemstore fabrikanter af spillemaskiner, særligt i Tyskland, Frankrig, USA og England laver automater af forskellig karakter. Heriblandt knipsekasser og andet.
Da krigen rammer sætter det dog en stopper for automatproduktionen. Og da krigen er slut starter mange af mindre producenter ikke en produktion op igen. Nye spillere kommer dog til og vinder markedsandele. Særligt Wulff producerer i 1950erne en række velkendte tivoli-maskiner, heriblandt Novomat og Rotomat, Prazisa og Orion.
De store firmaer, så som Jennings og Mills kommer dog også stærkt igen. Mills lancerer lige efter krigen sin meget eftertragtede Hi Top – også med 4 valser. Jennings svarer igen med deres ligeledes meget populære Chief modeller.
Mills starter efter krigen også Bell-O-Matic Corporation som lægger navn til en ny serie maskiner fra firmaet.
Op igennem 1950’erne og 60’erne begynder nye producenter at vinde store markedsandele. Særligt Sega og Aristocrat bør her nævnes – da de med deres flotte oplyste kvalitetsmaskiner, så som Sega Lord, Sega Mad Money og Acristocrat Nevada hurtigt er at finde i enhver spillehal.
1970-2000: Elektromekaniske automater
Fra omkring 1970 begyndte de elektromekaniske automater deres indtog. Enkelte producenter, heriblandt Bergmann med bl.a. Ultra’en (1955), havde tidligere lavet meget fine elektromekaniske automater.
Det var dog først op igennem 1960erne 1970’erne og i særdeleshed 1980’erne at de elektromekaniske automater fik overtaget. Blandt producenterne var danske Compu Game og Bally.
Da forbrugerne først så automater med lys og lamper og muligheder for meget større gevinster, var de gamle klassiske enarmede ikke længere interessante og de forsvandt stille og roligt fra spillehaller og beværtninger.
2000-nu: Digitalisering af den enarmede
Omkring årtusindskiftet var branchen atter på kanten til endnu en revolution. Med Internettets tilbliven i midt 1990’erne og teknologiens fremdrift, opstod muligheden for flytte spillehallen online. I dag er online spillehaller en realitet og de samler alt fra enarmede til grillbarens små mærkelige minispil under et tag. Og det er sikkert kun begyndelsen.
I dag lever spillehallerne i bedste velgående. Både online og offline. De klassiske automater som vi elsker har dog, i denne kontekst, udtjent deres værnepligt og eksisterer nu udelukkende som hobby og underholdning for at stor gruppe af samlere og entusiaster.