Nu hvor automaten står færdig er det jo på sin plads med lidt reklame, således at tyggegummi-cigaret-klientellet kan komme valfartende!

I weekenden var jeg forbi nogle antikvitetshandlere på Nørrebro i København – Her faldt jeg over dette relativt store gamle glasskilt.

IMAG2404

Teksten på skiltet lyder: “BEMÆRK – VOR NYE TOBAKS-AUTOMAT  – 1- og 2 KR. – kan benyttes i samme indkast“.  Tjah, det er jo sjovt når tingene går op i en højere enhed (selvom beskrivelsen ikke stemmer 100% med brugen af den forhåndværedende cigaretautomat).

Stand og brug

Skiltet har lidt småskader, men i overordnet set i okay stand. Der er lidt afslag hist og lidt afskalding her – Ligeledes mangler en træramme – hvilket bliver et lille miniprojekt at skabe. Originalt har det enten en lakeret eller sortmalet træramme hvis det har stået alene – eller det har været en del af en købmandsautomat.

Skiltet har givetvis været monteret uden for en købmands- eller tobaksforretning hvor de (iht. skiltet selv) har haft en tobaksautomat stående. Denne kunne eftersigende tage 1- og 2 kroner – i ét og samme indkast!! Noget som absolut ikke gav sig selv dengang og dermed foranledigede opførsel af et skilt. Jeg har en formodning om at dette skilt fulgte med den omtalte automat, da man vel ikke ville forvente at købmanden selv ville få et sådan skilt lavet…. men det er svært at sige. Interessant er det i alt fald.

Hvornår er det så fra?

På skiltet ses afbilledet en 1-krone, samt en 2-krone (en såkaldt “daler”). Det er ret tydeligt at der må være tale om følgende møntserier:

2 kronen ovenfor blev produceret af 2 omgange. Første gang var mellem 1924 og 1926. Anden gang var mellem 1936 og 1941. Den blev afløst i 1947 af en 2 krone med et andet design. 1 Kronen blev derimod kun produceret fra 1942 til 1947.

Så man kan vel med rimelighed antage at skiltet er produceret et sted mellem 1942-1946, dvs. omkring 2. verdenskrig (WW2).

Skiltet måler cirka 90cm i længden og 38 cm i bredden og består af massivt 7mm glas hvor på bagsiden der er påtrykt / malet grafikken som ses på billedet.