Jeg er ikke samler af spillemønter, men synes alligevel at jeg vil give mit besyv  hvad angår handel med spillemærker, da vi efterhånden har set en del af dem – og i forlængelse heraf har researched lidt på emnet.

Når man har med gamle automater at gøre, falder det naturligt også at have berøring med gamle spillemønter, spillemærker eller poletter af forskellig art – fordi de jo ofte ligger i automaterne, hvilket er interessant i sig selv, men også da det fanger ens interesse på et mere kulturhistorisk plan. Der er jo så mange forskellige flotte mønter, hver med deres historie og baggrund.

Da jeg startede med at se på spillemønter, for få år siden, fandt jeg det ret svært at finde information om de enkelte mønter – samt hvor sjælden den måtte være og en eventuel værdi. Så jeg vil i denne artikkel kort forklare lidt om disse forhold, således at du, læseren, kan springe denne indlæringskurve over.

Værdiansættelse

Det første man skal erkende er: Den typiske 25 øre spillemønt er næsten intet værd. De er produceret er mange millioner er eksemplarer og rigtig, rigtig mange har overlevet til i dag. Så det er ikke en sjældenhed.

Jeg ser desværre alt for ofte mønter til salg på Den Blå Avis, QXL og andre steder, hvor folk prøver at sælge f.eks. en lille pose med 100 almindelige 25 øres spillemønter til flere hundrede kroner. Der er selvfølgelig ingen som køber dem. Heldigvis er der også mange andre som sælger lots til mere realistiske priser.

Faktum er at 99.9% af alle spillemønter ikke er meget værd. Typisk handles de til omkring pålydende værde (25 øre / stk) mellem automatentusiaster, dvs. 10-15 kroner for 50 mønter. Nogle gange lidt mere, andre gange lidt mindre. Ofte handles de faktisk på vægt – En spillemønt vejer omkring 4 gram, så hvis du har 1 kg spillemønter, tjah, så har du vel hvad der svarer til en pizza… Det er cirka værdien.

Langt de fleste spillemønter findes sammen med spilleautomater. Der er få samlere af spillemønter tilbage og de køber ikke almindelige Bally, DAB, teltholder foreningen, osv. De går kun efter de virkelig gode ting.

Der er mit gæt at der findes i omegnen af nogle få hundrede samlere af spillemønter i Danmark, hvoraf mindretallet er seriøse. De fleste af disse samlere, har interesse for poletter af forskellig art – og blot spillemønter som et underpunkt hertil. Der er derfor ingen samlerinteresse for almindelige spillemønter – kun sjældne mønter af høj stand kan tænkes at være interessant, for den meget begrænsede målgruppe. Det er meget få 25 øre mærker som hører ind under denne kategori. Her skal vi typisk længere tilbage i tiden til dengang hvor 5 øre og 10 øre var normen – men enkelte undtagelser, naturligvis.

Litteratur

Spillemaerker---et-supplement,-Flemming-Hansen,-1997 Henning Burgunder - Katalog over danske spillemaerker 1979 Erik-stolberg-opslagsvaerk-over-danske-spille-og-automatmaerker

Når man begynder at se på spillemønter, dukker der ofte mærkelig forkortelse og tal op. F.eks. ES108 eller JS22. Dette er hverken betegnelser for nye jærgerfly eller mundskyldevand, men istedet referencer til litteraturen hvori denne mønt er beskrevet. Typisk er det sammensat af initialerne på forfatter + nummeret på mønten i den respektive bog. F.eks. ES123 som er “Erik Stolberg” nummer 123.

Følgende personer og titler, er interessante i den sammenhænge:

Jørgen Sømod (JS)

En af de helt store danske mønteksperter, som desværre døde i 2012. Han har bl.a. skrevet: Poletter og Pengetegn i Danmark siden stenalderen og indtil omkring 1960. Det er en bog i 3 dele (del 1: Tiden indtil 1900, del 2: 1900-1924 og del 3: 1924-1960). Senere udgav han Poletter & Pengetegn i Danmark 1960-1989.

Erik Stolberg (ES)

Forfatter til bogen (1986): Opslagsværk over danske spille- og automatmærker, som ofte refereres til i forbindelse med møntauktioner.

I forlængende af dette værk har Flemming Hansen (FH) i 1997 skrevet bogen: Spillemærker – et supplement, hvor har medtager yderligere mønter som manglede. Ligeledes har Viktor Søndergaard (VS) skrevet: Spille- og automatmærker & adgangstegn til forlystelser m.v. forekommende i Danmark, som ligeledes supplerer Erik Stolbergs værk.

Henning Burgunder (HB)

Han udgav i 1979 værket: Katalog over danske spillemærker, som stadig bruges som reference i samlerkredse.

Afrunding

Nogle forfattere har prøvet af prissætte mønterne, men det viser sig sjældent at holde stik, alene når man sammenligner priserne på tværs er værkerne – for slet ikke at tale om virkeligheden. Dette er dels fordi litteraturen er mange år gammel men også fordi der i dag (det er mit indtryk) er relativt få samlere tilbage sammenlignet med f.eks. for 20-30 år siden. Endvidere har internettet ændre meget hvad det angår. Alle kan nu nemt kan sætte deres ting til salg, hvilket har presset priserne i bund, på alt andet end de MEGET sjændne mønter. Udbud og efterspørgsel.

Konklussion

Så alt i alt. Hvis du har en pose med spillemønter som din far havde med hjem fra bakken engang – så nej – du har ikke fundet en skat. De er nemlig desværre ikke meget mere værd end 50 kroner/kilo. Beklager. Det betyder dog ikke at du skal smide dem væk. Der er stadig brug for dem i spilleautomater hos automatentusiaster landet over – så lad dem endelig komme i cirkulation.

Skulle du derimod ligge inde med en sjov gammel 5 øre spillemønt eller et gammelt underligt tivolimærke af messing – ja, så smut på biblioteket og lån en af ovenstående værker med hjem, således at du ved hvad du har. Den kunne være lidt værd – selvom du ikke skal regne med mere end et par hundrede kroner – og det da kun hvis du er rigtig heldig. Typisk er det langt mindre.

Det var alt jeg havde at sige om det emne i denne omgang. Jeg håber det har hjulpet nogle af jer til en bedre forstående af emnet.