Det gamle stof var blevet fjernet i sidste artikel om emnet. Så nu stod automaten der, helt afklædt. Det måtte der naturligvis gøres noget ved. Så vi var i gemmerne og fandt noget meget lækkert bordeux, grænsende til lilla, stof som vi ville bruge til formålet. Så er det jo bare at gå til den.

Vi plejer at gøre det af 2 omgange. Først den nederste del af pladen, dernæst den øverste del. Bemærk at man skal bruge 2 fulde stykker for at gøre dette, da resten af det som bliver til overs, desværre ikke passer på det andet plan, hvis man også vil have lidt til at bukke rundt langs kanten, hvilket vi naturligvis gerne vil, således at der ikke kommer nogle synlige kanter.

Vi bruger til formålet en almindelig universallim. Vi har prøve med mange forskellige lime gennem tiden. Det spiller ikke den helt store rolle, bare den ikke er for våd, da det så kan “svede igennem” stoffet, hvilket er svært at redde. Og så må den gerne være bare lidt hurtigttørrende, så man ikke skal vente timevis. Man kan få stoflim, men en universallim fra danalim eller (som her) søstrene grene, fungerer rigtig fint. Det vigtigste er faktisk bare at den bliver påført jævnt, ensartet og over det hele, således at stoffet sidder stramt ind til spillepladen.

Husk at sømme rundt så det kan blive strukket godt ud. Uden at være for stramt, naturligvis. Det skal bare holdes fint på plads. Vi genbruger de oprindelige søm – for hvorfor ikke…

Delene påmonteres

Når stoffet er på plads begynder den næste fase. Montering af alle del-elementer. Her skal man forvente at afsætte noget tid til at lede efter huller. Vi kan anbefale en søgenål, som ikke efterlader synlige huller i stoffet.

Ellers er det bare at sætte ringene på først, for at holde på stoffet og dernæst arbejde derudaf efter egen vurdering.

Afhængigt af hvilken type stof man vælger, kan det var en krævende opgave at få det hele skåret og klippet pænt til. Vi anbefaler en god skarp saks, en skalpel ligeledes skarp – og en loddekolbe til at brænde løse tråde af med (varsomt!).

Og som altid gælder det om at teste lidt undervejs. Det giver en ide om hvorvidt alting virker korrekt – som nogle små sejre, når man synes det hele driller.

Inden man ved af det, står der noget som begynder at tage en fornuftig form.