Jeg er netop kommet hjem efter en kort tur til Sydfrankrig. En tidlig start på sommerferien. Ud over en dejlig tur med, knapt så stærke varmegrader som herhjemme (ja, “kun” 22-23, modsat de 27-28 grader som der var i København), bragte turen også en automat-relevant oplevelse med sig. Og den skal naturligvis deles.
Som de fleste nok ved ligger miniput-staten Monaco gemt væk, langst den sydfranske grænse, op mod middelhavet. Ud over at være hjemsted for et Formel 1 racerløb, nemlig det verdenskendte Monaco Grand Prix. Er Monaco også det sted hvor man finder Monte Carlo, en region i Monaco, som bl.a. er kendt for at være et sted for de rige. Derfor er det heller ikke underligt at man her finder et af verdens mest kendte casinoer; Casino Monte Carlo. Vist herunder på et af mine egne feriebilleder.
En utrolig pompøs bygning, særligt indeni. Man kan selv tage en, i øvrigt flot og anbefalelsesværdig, virtuel tur rundt via deres hjemmeside.
Så der skulle jeg naturligvis ind! Ikke for at spille – næh nej – men blot for et se giraffen og opleve stemningen. Og i baghovet havde man som altid et lille håb om at der… måske …var en enkelt gammel automat eller to som ville være værd at se på. Selvom det hører til sjældenhederne ved disse gamle bastioner.
Efter en tur igennem et security tjek kommer man indenfor i deres Atrium. Derefter kan man, hvis man er myndig, aflevere eventuel task og overtøj i garderoben – og ellers love ikke tage billeder, få lov at komme videre ind på det “rigtige” casino. Det starter i “Salle Renaissance” (renæssance salen) hvor de enarmede spilleautomater først dukker op. Og her gælder det om at have pengene i orden. Her får man nemlig ingen free spins uden indbetaling eller andre gratis opstartstilbud, som man ser hos diverse online casinoer. Hvis man ikke har en tyk bankbog i Monte Carlo, bør man ikke planlægge en aften på casinoet.
For at komme videre ind, skal man købe for mindst € 70 jetonner til roulettebordene per næse. Det sprang vi over i denne omgang. Det var også sekundært for oplevelsen. Jeg stoppede dog alligevel ved veksellugerne, men ikke for at veksle penge. Der var nemlig andre og mere interessante ting at se på.
Billedet her er fra casinoets egen hjemmeside. Jeg kunne af gode grunde ikke tage billeder derinde, da det ikke var tilladt. Det eneste billede jeg har af automaterne var et billede ude fra atrium, hvor man kun lige kan ane den ene automat i baggrunden.
Ja. 6 stk gamle lækre enarmede fra bedste skuffe, fra Watling, Mills og Jennings. Sat i glasmontre, flot belyst og udstillet for alle at se. Det er jo lidt sjovt at man i Monte Carlo, et af de rigeste steder i verden, udstiller de ting som vi andre har stående hjemme i kælderen. De stod også tydeligt i kontrast til de mange nye elektriske (læs: kedelige) automater som man selv kunne få lov at spille på.
Hvad man desværre ikke kan se på billedet er standen. Den er desværre ikke noget at råbe hurra for. Alle virkede restaurerede i større eller mindre grad. Sikkert gamle restaureringen. Men desværre alle sammen noget under vores standard, hvis man måtte være så fræk. Den ene Rol-A-Top havde decideret velour limet på siderne (velour!!) og malingen var ikke pæn på nogle af dem. Men stadig – Der stod der! De eksisterer! Det var rigtig sjovt at se. Måske man skulle skrive til dem og tilbyde en restuareringsopgave :)