Vi har fornyligt erhvervet os et gammelt, stort og spændende fodboldspil som vi planlægger at sætte i stand.

Med VM i fodbold undervejs, vil vi naturligvis ikke stå tilbage for at blande os, med en “fodbold” relateret restaurering!

Spillet er vel fra 1930-1940erne. Det er primært mekanisk med lidt elektronik blandet ind. Det spilles af to personer. En spiller i hver ende, som hver i sær prøver at skore i den modsatte ende – ved brug af en “pistol”, som rent mekanisk skyder bolden afsted.

En slags gammeldags airhockey. I hvert hjørne står endvidere en fodboldspiller.

Disse er automatiske og fungerer som en flipper på en gammel flippermaskine, ved at sparke bolden ud igen, såfremt denne ryger ned i et hul bag ved manden.

Boldene som er disse gamle ler (?) kugler er faktisk alle med.

Utroligt at de stadig er indtakte.

Desværre kan man ikke se det samme om det elektromekaniske element. Her mangler der en række ting, bl.a. spolerne, med en enkelte undtagelse.

Så indvendigt er der nok at lave.

Men bortset fra spolerne, lader det hele til at være der. Ja, altså bortset fra bordets ben (men det er da til at finde ud af).

Spillet, som har stået i sverige, kører på 10 øre som indkastes i siden.

Herefter drejer man på håndtaget, som lidt ligesom med bajazzoen, fører kuglen op rent mekanisk, således at den kommer i spil. Det sker via et lille lem i spillepladen.

Det skal nok blive rigtigt sjovt når det engang virker.

Det er et ordenligt monstrum, som på nogle punkter er i overraskende god stand, medens at det på andre punkter er helt til hundende.