De har lavet mange ting af høj kvalitet hos Wittenborgs automatfabrik i Odense. Deres møntindkast håndterings enheder – eller bare “klapfælder” (fordi de kan klappe sammen), er ingen undtagelse.
Klapfælden består af en række delelementer. Det kan variere lidt fra den ene klapfælde til den næste – samt hvilke mønter de er indstillet til at tage. Men det ser i store træk således ud (Ved hjælp af Photoshop, kan vi se begge sider af mekanismen samtidig):
- Magnet. Denne fanger mønter som er magnetiske (hvilket ingen mønter normalt er) og holder dem tilbage. Man kan således ikke smide en skive igennem
- Dette er fjederen, som holder klapfælden lukket, med mindre der hives i den.
- Her er en sliske, som gør at mønter som er for tynde falder ud. Denne er typisk 0,1 – 0,2 millimeter tyndere end gældende mønt. Er den fo tyk. Sætter den sig fast. Det er paskram.
- Denne tværbar bestemmer hvor store mønter som kan benyttes. Er de for små i omkreds, vil de falde ud af slisken i siden. Er de for store, vil de sætte sig fast.
- Armen tjekker om der er hul i mønten. I dette tilfælde ønskes det ikke (da den er til gamle store 1 kroner, uden hul). Mønter med huller vil i så fald sidde fast.
- Denne arm er typisk forbundet med en metalkæde til skuffens/lågens håndtag. Således at når man hiver i håndtaget, bliver klapfælden åbnet en smule. Ukorrekte mønter vil således blive frigivet og komme retur. På den måde sikrer man sig (inden for rimelighedens grænser) at mønter som ikke godtages, ej blokerer maskinen. Smart.
Vi skal naturligvis også lige se en demonstration.
Lidt besværligt at afprøve en sådan ting, med 1 hånd, da den anden blev brugt til at filme med – men det lykkedes da at få fumlet mig igennem.