En af de ting som manglede på denne lågeautomat er mønthånteringen. Automaten stammer oprindeligt fra et vaskeri og har på et tidspunkt i den liv været ombygget til eletrisk åbning fra en centraliseret betalings-automat. Man har derfor fjernet dele af mønthåndteringen – Meeeen heldigvis ikke det hele. Så vi har en ide om hvordan det har virket og håber derfor på at kunne genskabe funktionen.

Klapfælden

Første skridt er at lægge os fast på hvilken mønt som vi skal bruge. Da automaten ikke er tudse gammel (formentlig fra 1970erne), beslutter vi os for at give den et skud med gældende mønter. Klapfælden kan ikke dog modtage 5 kr, som er for stor. Og så kan vi lige så godt lave den om til gældende 20,- kroner. Tjah – Hvorfor ikke.

Og med lidt tilpasning accepteres ligeledes ej 10kr – 2kr 1kr. Således virker kun med 20,-.

Så er den på plads.

Design af mønthåndtering

Efter at have haft hovedet lidt i tænkeboks, fandt vi en relativt simpel måde til at håndtere mønten længere nede i automaten. Man skal jo ikke kunne åbne lågen uden at der er mønter i. Hele møntens gang var fjeret fra automaten, men heldigvis sad “føleren” stadig i bunden.

En god metode til at teste sådanne ting, er ved at lave en forsøgsopstilling med en akryl / glas-plade, således at man kan se hvad der rent faktisk sker. Efter nogle tests, lykkedes det os at få det til at virke.

Så var det “blot” at bygge det op i metal og lave et “rør” fra klapfælden ned til møntføleren.

Og med et gammelt møntindkast var en Wittenborg-automat, vupti, så har automaten igen et fungerende møntsystem.

Dernæst gik tiden med lidt mønt-retur, fiks fakserier. Og til sidst var alt det mekaniske på plads.

Det synes vi selv er en ret lækker løsning.