Som oftest når man har at gøre med bevægelige metal mekanik over en vis alder, vil man opleve metaltræthed. Særlig opstår problemet dog når dette er støbt i zink – noget som kendetegner disse wulff maskiner.

Man har sansynligvis valgt at fabrikere det i zink grundet flere ting: 1) Maskinen skulle produceres billigt og hurtigt. Zink kan støbes. 2) Zink ruster ikke.

Da zink i forvejen er et relativt stift og porøst materiale har dette valg dog sin pris. Nemlig at det ikke kan bøjes og således nemt knækker. Det gør de hovedsalig på grund af den olie der er brugt tørrer ud og bliver stiv. Så kører delene ikke som de skal og bliver således let overbelastet – og knækker.

Første udfordring

nystangfremstillet

Stangen som skubber uret og stort set alt andet igang var knækket i flere stykker og der var forsøgt med limning, men dette holder sjældent ret længe. Vi valgte at fremstille en ny i stål. Den er nem at skifte men ak det var ikke den eneste knækkede stang.

Anden udfordring

Denne var værre, da man skulle ind i mekanikkens hjerte. Her var endnu en tværbar knækket, som illustreret herunder.

malfunctionlever

payoutpushbackleverbroken

Vi valgte at erstatte denne med en aluminiumskonstruktion som bestod af et 4mm tykt stykke tilpasset aluminum med forskydning på, da den havde et indbygget knæk som vist på billede #1 ovenfor. Her skal adskilles noget mere,, bl.a. bagbærepladen, men så kan man jo benytte lejligheden til at rense og smøre de underliggende dele med frisk ny letløbsolie.

ny-alustang

Og til sidst et beslag

zink-piece_coin_bracket-broken-Øverste beslag som er med til at fastholde møntindkastet knækkede i forbindelse med samling af møntarrangementet. Igen i aluminium var det nemt at frabrikere en ny som det ses på billedet.  Apro pos møntindkast og validator – så har vi valgt at modificere dette til at tage 50 øre. Det gør den lidt mere interessant og anvendelig som familiemaskine. Resten af betalingsmekanismen har ingen problemer med at håndtere 50 øre da de ligger tæt nok på 10 Phenning stykker som den oprindelig er designet til.