Det ser måske nogle gange nemt ud. Vi får en automat ind, viser nogle billeder af en grim spilleautomat – går igang, skiller den ad, skriver lidt om værket, viser nogle billeder af forløbet og 3-4 artikler senere fremviser vi en færdige automat som fremstår nydelig i både mekanisk og udvendig.
Vi prøver at vise hvad vi laver, men langt fra alt kommer med. Og ja, ikke alle automater er lige så slemme som denne Novomat – men alligevel. Der foregår ofte mere end man skulle tro. I dag kigger vi lidt nærmere på et Wulff kabinet.
Efter en lang og strid kamp med at fjerne malingen (afsyret med kautisk soda og andre kemikalier), måtte bunden af kabinettet, som var gennemmørt, fjernes.
Og efterfølgende erstattes med et nyt stykke træ.
I toppen af kabinettet, hvor der manglede finerstykker og var huller, blev der flittigt spartlet og slebet efter.
For dernæst er re-finere stykket med noget finer vi havde liggende.
Af flere omgange skulle der limes, spændes i skruetvinger og slibes efter.
Og da vejret så tillod det, kunne det blive bejset udenfor.
Efter lidt smårettelser kunne det så lakeres 2 gange, hvorefter det så stod færdigt.
Nu, så god som ny, men med “gløden” fra de sidste 60 år intakt. Som man kan se kommer mkke frem til dette uden en vis indsats. På forsiden af bunden er fineren stadig lidt trist, men det bliver jeg gemt væk bag den, faktisk meget fine, alluminiumsprofil som sad langs kanten.
Vi mangler selvfølgelig stadig bagbeklædningen…Og den er ikke meget værd. Det må blive på et senere tidspunkt. Indtil da et billede som den ser ud i dag:
