Der er mange små reparationer på denne knipsekasse. Der er faktisk ikke noget der går fri. Spillepladen skal have en stor tur, men også kabinettet og alle smådelene. Og som altid er der plads til lidt kreativitet i forhold til de løsninger som vi vælger.
Kabinettet
Der skulles udbedres en del fejl og manglende træstykker her og der. Forskellige specielt tildannede stykker træ blev limet på.
Vi har efterhånden fundet ud af at der er meget tid sparet såfremt man om muligt kan lave alt trælimningen af en gang. Det afstedkommer som oftest nogle nærmest skulpturlignende opstillinger som det fremgår af billederne.
Så kan man hurtigt komme videre med efterfølgende slibning – bejdsning og tilsidst lakering.
Spilleplade
Selve spillepladen var malet dyster-sort. Her er der frem med båndpudseren og så krydse fingrene for at der under malingen vil fremstå en hæderlig træoverflade. Men okay! – Vi har set værre.
Erfaringen har vist os at der med stor fordel kan benyttes en anden farvenuance med eksempelvis spilleplade. Vi har før haft succes, om man vil, med et lift rødligt eller som her grønligt skær, fremtvunget via eksperimenter med en passende bejdse-blanding.
Der laves en del farveprøver på andet ubehandlet træ, ikke mindst for at undgå et itilfredsstillende resultat som i værste fald ville betyde endnu en afslibning. (Dette kan forøvrigt ikke foretages alt for meget, idet at pladen er finéret med et 1 mm. tyndt lag ædeltræ, som jo helst skal bevares intakt.
Spillepladen samles igen
Alle metallisterne genanbringes og fastskrues med små messingskuer. Oftest ses at disse er sømmet fast, men det virker lidt mere solidt med skruer.
Husk at tage fotos af hvordan metallisterne sidder- ellers blive det noget af et puslespil.
Efterhånden begynder spillepladen at tage form…
Udbetalingstal
Bemærk at der ved hullerne sidder mærker der viser antallet af gevinsten. Mange af disse knipsekasser har fået banket et tal ind i træet. De har tendens til at forsvinde lidt – selvfølgelig ikke mindst når pladen bliver slibet.
Vi har på en del automater dog set den lidt mere fikse løsning med en lille rund etiket der er nedfalset i træet. Det er med en hvis risiko bare at pløje et tilfældigt træbor ned i den tynde finér som med garanti vil flosse.
Så løsningen er at benytte et stykke, eksempelvis 10 mm kobberrør. Dette er 12 mm i ydre mål.
Et stykke på ca 50 mm gøres skarpt med en fil i den ene ende. Så bores hullerne – eller rettere skæres, med et knivskarpt resultat. Etiketter fremstilles ligeledes med diameter på 12mm og limes i de udskårede huller. Så er de godt beskyttet mod forbifarende mønter.