Vi har haft sandblæst, rengjort og malet de flest af de mekaniske dele. Vi kan derfor nu samle og afprøve hvordan skuffemekanikken helt præcist virker. Vi starter med at monteret delene omkring møntslisken, da det var det sidste som vi afmonterede.

Vi nærmere eftersyn kan man jo se at det ser noget pænere ud, sammenlignet med udgangspunktet. En verden til forskel, men måske endnu mere vigtigt betyder det at vi nu rent faktisk kan se hvad vi laver, da det ikke er smurt ind i 90 år gammelt støv, snavs og olie.

Nummeret “23” går igen mange steder i maskinen. Dengang maskinen blev lavet var det hele håndlavet og hver del var tilpasset den enkelte maskine. Små variationer gjorde man ikke altid bare kunne bruge en del fra en anden maskine af samme type. Derfor markerede man delene, således at man kunne hold styr på den igennem hele fabrikationsprocessen. Nummeret er således en slags fabrikations-serienummer.

Elegant.

Vi kunne nu montere de tilhørende dele, således at vi kunne se samspillet med resten af skuffeanordningen, herunder demonstreret.

Bemærk hvordan de 2 “flydende” stænger på tværs sikrer at man kun kan åbne en enkelt skuffe ad gangen. Godt tænkt.