Som med alle andre automater, er en af de første øvelser, at skille automaten ad, mens man, langsomt; undervejs, finder ud af hvordan de forskellige komponeneter fungerer.

Fronten

Fronten af automaten består af 3 møntindkast, 2 låse, 4 skilte og en tragt til afviste mønter. Herunder ses den fra bagsiden. Møntindkastet til venstre er afmonteret.

DSC01883Disse møntindkast er relativt standard for automater af denne type og frem den periode. Lavet af messing; bestående af en sliske hvorpå mønten kan køre. Er mønten for lille falder den ud, er den for stor, sidder den fast og kan frigives med “mønt retur” knappen fra fronten. Bemærk at drejehåndtagene på denne maskinen fungerer som mønt-retur knappen, skulle der ikke være faldet en mønt igennem. Smart anordning i øvrigt.

De 4 skilte

Af de 4 skilte er mit bud at “Veksling af 25 øre”, samt “Drej helt i bund men først når mønten er faldet” skiltene er originale. De 2 andre 1-krones skilte er, modsat de førnævnte, ikke lavet af metal/blik, men derimod af et andet plastiklignende udefineret materiale – Solid sort plade, med hvide sider på hvorpå bogstaver og tal en fræset ned i. Standen er dog god på alle 4 skilte. Lidt rengøring påkrævet – men ellers ikke meget at komme efter.

vekselautomat-sporvejene-firstlook (4)

Efter fronten af afmonteret, kan man komme ind i maskinen.

Funktionalitet

Følgende videoklip forsøger at illustrere hvad der sker når korrekt mønt indkastes og det hele virker som det skal.

I starten af ovenstående videoklip vises en stang, til højre i automaten. Denne er en ekstra låsepal som der skal hives i, for at åbne om til pengekassen på bagsiden. Med andre ord: Vil man ind til pengekassen på bagsiden skal man kunne åbne 2 låse på fronten, for dernæst af hive i palen, efter man endvidere har åbnet låsen på bagsiden. Hold da op!

Pengekassen ser i øvrigt således ud.

DSC01853

Ja, den ser i alt fald original ud. Med dertilhøredende buler und-alles…

Mekanismen

Dernæst skulle bagpladen tages af. Dette kræver at man løsninger 2 skruer indvedigt i maskinen, en i hver side, og så ellers bruger noget vold (en træklods og en hammer f.eks.). Den skal nok komme af.

DSC01862

Herefter er den lige til at løfte af

DSC01863

Dernæst er det relativt ligefrem. Et tip er dog at løsne beslaget i siden og fjerne låsepalen til bagpladen helt inden man forsøger at løfte mekanismen (som er vildt tung!) ud.

DSC01866

Og her ses “dyret”. En massiv klods af messing, stål, håndtag og skruer. Imponerende stykke håndværk.

DSC01879

Og her fra bagsiden, så man nemmere kan se møntmodtageren.

DSC01877

Nu kan møntbakken afmonteres.

DSC01867

Alt klaret og parat til videre bearbejdning.