Efter at vi i sidste uge tog hul på restaureringen af denne Mills Hi-Top med fire valser, har vi tygget lidt på hvordan vi skulle gribe det an med træværket. En del af træet mangler, hvilket naturligvis kan laves. Men så er der også det tykke lag grønne maling. Endvidere mangler der både Jackpot og kantlisten til møntskålen.

Samtidigt var en ombygning af en klassisk Mills HiTop (med 3 valser) kommet på tale. Dels fordi vi skulle bruge håndtaget til den gule Mills hiTop “Owl” og dels fordi den trængte til et serviceeftersyn og nogle justering, efter at havde været lånt ud nogle år.

Vi tænkt derfor at vi på den måde kunne vi tage jackpotten, træværket og møntskål-listen fra den røde Mills. Med andre ord: Bruge den som “doner” maskine. Således kunne vi bruge disse dele på den nye fir-valsede – som trods alt er en mere spændende og værdifuld maskine, når den står færdig. Den gamle røde Mills med 3 valser, bliver så sat til side til en anden god gang.

Så det gik vi igang med. Vi splittede den røde maskine totalt ad (værket undtaget). Da vi så havde kabinettet klar gennemgik vi del fuldstændigt – herunder lidt limeri, da træet havde løsnet sig.