Vi havde først besluttet at lade den grå-grønne hammerlak være som den var med de forholdsvis mindre afskalninger der nu engang var.
Malingen viste sig dog at skalle af ved let berøring så vi tog beslutningen at rense alle delene af og give den blå hammerlak som er den original benyttet farve der iøvrigt kom til syne da afrensningen gik i gang. Der er ikke nogen genvej – al malingen skal væk som det ses herunder.
Der er flere måder at gøre det på, som vi mange gange tidligere har beskrevet men det ender altid med at de metalfremspring der er på delene skal pudses/poleres op inden maling – det er stort set umuligt at gøre ordentligt bagefter. Der dækkes af, med tape – så der efterfølgende ikke skal fjernes mere end nødvendigt – og så igang med malingen.
Lad det tørre en time eller to – og så rens metalfremspringene af med cellulosefortynder. Det er en barsk omgang og bør foretages udendørs med små klude og evt vatpinde.
Og her så resultatet af de forskellige dele der nu er klar til blive monteret.