Møntindkastet til denne automat er i en liga for sig selv, da det reelt er 6 forskellige møntindkast, samlet i en mekanisme. Det restaureringsmæssige var derfor også en betydelig opgave, da det var noget rustent og derfor ikke virkede.

møntindkast inden restaurering

Lidt overflade rust, gør som sådan ikke noget  – men alt der har med møntens vej frem i systemet at gøre skal være helt glat og renset for alt. Det gælder også samtlige bevægelige dele – så der er ingen vej udenom. Adskil én sektion ad gangen – så der ikke byttes rundt på delene ved senere samling.

Alle dimserne i hver sektion skal ud, ordnes smøres og ind igen. De store elementer kan man evt. lade sidde i maskinen.

Caille Eclipse - møntindkast dele (2)

Når det er gjort, ser det hele lidt bedre ud.

Caille Eclipse - møntindkast restored (6)

Vi har endvidere malet indikatoren for hvor i dens respektive farve, således at det er nemmere at servicere fremadrettet.

Ud over møntindkast sektionernes dele, som vist tidligere, findes der også nogle arme og andet som er relevant i forhold til maskinens funktion og sålede lige bør nævnes. Disse er som følger (se billede herunder).

  1. En arm med at lille hjul på. Denne arm nulstiller mekanismen og sænker skiltene som er rejst.
  2. Disse arme markere hvorvidt der er satses på den respektive farve (og der således skal udbetales efterfølgende).
  3. Denne aktiveres og frigiver mønter fra alle 6 indkast, når automaten startes.

Caille-Eclipse-møntindkast-restored - illustration

Og afslutningsvis en demonstration af møntindkastet.

Demonstration

De 3 først mønter som maskinen “lades” med i hver indkast, dvs. 18 mønter i alt, vil altid være i maskinen, da det først er ved mønt nummer 4 at armen bliver låst.

Tip: Det er af stor betydning at messingpladerne i toppen på fronten er plane, således at de slutter helt tæt, men  uden af klemme fast om mønterne som falder igennem. Ligeledes er de vigtigt at beslaget i bunden (som holder glasset) også sidder helt tæt ind til rammen. Er en af disse ting ikke 100% i orden, kan mønterne sætte sig fast.