I enhver restaurering, kommer ens kreative evner til udfoldelse. Der er altid problemer som skal løses, hvor svaret ikke er givet på forhånd. F.eks. en udbetalingstabel som mangler, valsebånd som skal have ikoner – eller bare det at vælge hvilken farve automaten skal have.

En af det lidt mere sjove opgaver, var topskiltene på denne Mills HiTop 7-7-7-7. Clubmodellen, som denne, har ingen metalskilte som man ellers normalt ser. I stedet har den bare nogle huller – hvori man så kan udfylde hvad man ønsker. Jeg tænker at det skyldes at man så kunne sætte skilte ind, med navnet på det respektive Casino, eller tilsvarende. På et eller andet tidspunkt i denne automats historie, er disse skilte dog blevet væk og en kreativ sjæl har smidt 2 spillekort med jokere i.

 

Ja, jo. Okay. Det er vel også en måde at fylde hullerne ud på. Men vi ville forsøge at opgradere skiltene lidt .

Vi blev hurtige enige om at det måtte være den respektive møntværdi som skulle vises i den ene (25 øre) – og en “Mills ugle” i den anden. Så efter nogle forskellige forsøg – og et par heldige fund på et loppemarked. Endte vi med at lave 2 sort-bemalede kobberplader. På disse monterede vi så nogle gamle messing tal, samt en messing ugle i stilen. Det gav følgende resultatet.

 

Det ser faktisk skidegodt (og meget autentisk) ud, hvis jeg selv skal sige det.