Jeg tror ikke at vi tidligere har fineret et helt kabinet, med front, før. Ja, der har været andre fineringsopgaver, som vi er sluppet hæderligt fra – men det var alligevel ikke uden en vis tøven at vi gik til opgaven her.
Fra Tyskland har vi købt noget flot finér – angiveligt i nødelook. Det var nu ikke fordi det absolut skulle være tysk, ligesom automaten – det var blot en bonus :) Vi kunne ikke umiddelbart finde en leverandør i Danmark som kunne være med på kvalitet og pris.
Efter nøje opmålinger og tanker, blev det skåret til. Dette gøres med en hobbykniv og en metallineal – eller med en god saks, hvis det er mindre stykker.
Finering påføres med kontaktlim, der som altid smøres på begge kontaktflader (hvoraf navnet…). Vi startede med kabinettets top. Det er vigtigt at man tager kanterne først, således at finéren på fronten kommer til at dække enderne på kantens finérplader.
Påfør nu et godt lag lim, da træet suger en del, hvis det fremstår råt som her. Det skal ikke sejle, men der skal heller ikke mangle noget. Når det har tørret en 10-15 min. kan finéren sættes på. Her er der altså kun 1 skud i bøssen, så det skal placeres korrekt først gang. Man kan ikke lige løfte det af igen eller køre det rundt indtil det sidder. Så tænk dig om inden du sætter det på; vender det nu rigtigt? sidder det lige? Har jeg monteret det rigtige stykke?
Så langt, så godt.
Vi fortsatte rundt langs kanten. Da det var færdigt skar vi det overskydende finér af og sleb efter med sandpapir, langs kanten (slibes vinkelret!). Da det var helt plant med fronten, kunne vi se på at montere frontens finér.
Da vores finérstykke lige akurat ikke var bredt nok til at dække hele fronten, valgte vi af at montere det i 4 stykker. Et stort stykke til at dække næsten hele fronten, ned til rillerne. 3 strimler til at dække fra rillerne og ud. Da der alligevel skal metalbånd i rillerne, har overgangen næste ingen betydning.
Og som man kan se, er det faktisk svært at se overgangen alligevel. Med lidt sliberi, metalbånd og lak – bliver det endnu sværere.
Da det hele nu var dækket af finer, manglede vi sådan set blot at skære hullerne ud. Igen, lidt med rystende hånd, sådan at skære huller i den fine finer, som man netop havde brugt krafter på at montere så nænsomt. Inden da skulle kanterne dog lige trimmes til med en kniv – og slibes.
Vi startede med de store huller.
Samme princip. Skær til og slib efter.
Herefter skulle vi lave de små huller til montering. Vi borrede igennem fra bagsiden med et lille bor, således at vi kunne se hvor midten af hullet skulle være. Herefter borrede vi igennem fra forsiden med et “juletræ” (undersænkningsbor).
Dette gav et korrekt størrelse, omend noget groft, hul.
Vi gik derefter disse efter med en skalpel og en fil.
Og voila. Nydelige runde huller i fineren.
Det bliver spændende at se den færdig med skjolde og det hele monteret.