Arbejdet skrider fremad med filmautomaten, trods store udfordringer.

Skufferne

Lågerne på skufferne trænger gevaldigt. Heldigvis er det virkelige godt kram de producerede dengang på SIF (modsat de senere Wittenborg lågeautomat, hvor de lagde jer ind i som rustede). Så med en god del knofedt, kommer de til at se helt fornuftige ud igen.

Kabinettet males

Kabinettet grundes…

Og males i en fræk gul på ydersiden og en hvid elfenben inden i. Farverne er ikke et tilfælde. Den hvide farve er meget tidstypisk for den type automat. Den kaster lyset godt rundt i automaten, uden at den er FOR hvid og sart.

Den gule farve ligeledes, brugte man ofte på FILM automater fra perioden. Det er derfor også målet med denne automat – nemlig at danne grundlaget for en filmautomat med tilhørende vare og grafik. Det kommer til at se skide godt ud. Vi måtte selvfølgelig også lige prøve med det pollerede låger monteret. Det tegner godt!

De mekaniske ting, sættes i stand

Sideløbende har vi sat en del af tingende i stand, således at de lægger klar til at vi kan samle automaten. Det er utroligt som man kan få noget til at så næsten nyt ud, hvis man lige gidder lægge tiden i det (det rigtige værktøj og teknikker hjælper selvfølgelig også). Som man kan se herunder på før og efterbillederne.

De andre ting sættes også i stand og snart lægger der en del stumper klar, til atter at komme i maskinen.