Den bagerste del af kabinettet på automaten skal naturligvis også laves. Det er ofte en af de sidste ting som mangler, da den ikke har nogen betydning for resten af restaureringen og derfor altid står tilbage og truer, når de andre ting er ved at være på plads. Den er også overraskende tit i vildt dårlig stand. Denne er ingen undtagelse. Den er ved at falde helt fra hinanden – så man kan jo starte med at lime den alle steder hvor den er løse klodser og finér mv. Her er det en fordel hvis man er velassorteret i skruetvinger.
Dernæst kan man ordne hullerne i bagpladen, med en rundstok og noget lim.
Det er jo en bagplade, ikke en si.
Så kan man ellers gå igang med at lappe fineren. Her er det en fordel at have lidt finer på lager i forskellige tykkelser og med forskellig struktur. Der er ingen grund til at gå helt amok og lede længe efter den “helt rigtige” – men udgangspunktet skal være i nærheden – ellers kan det hurtigt komme til at se lidt kikset ud.
Når det er limet og tørt, kan man slibe efter, så det kommer til at gå i et, med det resterende.
For dernæst at give det en gang bejdse, sammen med resten af kassen.
Det er meget sjovt at det grimmeste faktisk er stykket ved siden af det, som vi har erstattet. Men alt i alt – når det bliver slebet og for voks, samt bliver poleret op – kommer det til at hænge fint sammen.