På denne automat, er kabinetarbejdet klart den største post på tidsbudgettet.

Bagpladen

Beromantens bagpladen. En firkantet klods i et rundt hul.

Beromat-initial-4

En hjemmekonstrueret enhed bagplade. Form: firkatet. Størrelse: for bred.

I stedet for at lime den sammen, evt. med dyvler – og bruge bagpladen som ekstra stabilitet, havde man valgt skruer og beslag. En mindre elegant, omend “quick and dirty” -løsning. Her ses et udsnit af de skruer og beslag vi fjerne fra bagpladen:

Ja. Hold da op.

Nåh, men efter vi havde splittet den ad, taget omkring 1 centimeters penge af bredden og limet den sammen igen, kom turen til hjørnerne. Der er kun en måde at gribe det an på: Der skal monteres en kvart rundstok i hvert hjørne. Herefter kan man save hjørnet af og så er det ellers bare at gå igang med slibemaskinen.

Efterhånden begynder det at ligne noget korrekt…

Beromat-rear_fitting

Men det tager noget tid at få den til at matche helt.

Forsiden af kassen

Efter bagplade katastrofen tænkte vi at forpladen måtte være en nem omgang. Den var jo trods alt original. Men ak, nej.

beromat-case-before-gluing_grinding

Da vi begyndte at fjerne maling og lime løse stykker, begyndte det hele at falde fra hinanden. Den måtte således limes af mange omgange, med 6-7 skruetvinger i spil hver nat for at sikre at den tørrede korrekt – for derefter blot at konstate at noget andet havde givet sig og skulle limes igen dagen efter.

Men til sidst måtte den bukke nakken og makke ret. Og med både forsiden og bagsiden af kabinettet nu i samme størrelse og med lidt bejdse og lak på indersiden, som giver det en mørk varm glød – så det lysere ud for projektet.

beromat-inside_refurb

Riller til indlæg

Nu skulle vi så bare lige have rillerne regnet op igen. Rillerne? Spørger du måske. Ja. Der er en lang dobbelrille hele vejen langs siderne og bunden. I den, på billede opmærkede rille, har der oprindeligt været lagt en metaltråd – en fin lille detalje, som vi vil prøve at eftergøre.Drimmelfræseren måtte derfor i spil, således at rillerne kunne blive ridset op.

Med det på plads, står kabinettet nu klar til finering. Det bliver meget spændende at se resultatet, hvilket vi dog må vente med.

beromat-ready_for_veneer-1