Og nu et kort blik på noget (næsten) helt andet.

Zaccaria Combat - intro billeder (5)

En Zaccaria “Combat” flippermaskine. Denne elektromekaniske sag, fra 1970’erne, var på mange måder den, som såede det første frø til hvad der senere skulle blive denne hjemmeside.

Zaccaria Combat - intro billeder (1)Zaccaria Combat - intro billeder (3)Zaccaria-Combat-intro-billeder-4

Den blev indkøbt defekt for mange, mange år siden. Den stod ude i en have og var i en meget sørgelig forfatning. Den efterfølgende vinter blev der lagt mange lange nætter i projektet. Elektronikken blev gennemgået og et utal af el-pærer og gummibånd blev skiftet. Til sidst, efter mange måneder, lykkedes det at få liv i den igen.

Heldigvis var de mange timer godt givet ud. Familie og venner har i løbet af årene tilbragt utallige timer foran spillemaskinen – i hård konkurence, mod hinanden og sig selv.

Til kendere kan det nævnes er der en håndfuld gange har været rundet 1 million point. Hus-rekorden med 5 kugler, på den sværere “ekstra spil”, ej “bonus ball” setting, er omkring 1.450.000 (fik aldrig skrevet det præcise tal ned).