Vi er nu nået så langt med Agfa automaten, at det er på tide at genetablere lys, samt pynte den, med de decals og den grafik som vi har fået trykt.

Lyset

Vi er efterhånden blevet eksperter i at genetablere lys i denne slag automater. Vi henter de ting som skal bruges på “lageret” og går ellers bare i gang. Der er selvfølgelig altid lidt tilpasning, da ikke to projekter er ens. Men de store linjer er de samme.

Grafikken

Grafik og decals er også lidt en videnskab. Fonte og logoer skal være tidssvarende og korrekte. Ofte skifter firmaer logoer og fonte medd jævne mellemrum. Et Agfa logo fra 1930erne er derfor ikke maget til et fra 1960erne. Så man skal lave en del research, inden man sætter gang i trykkeriet.

Når alt dette er på plads, er det blot at gå til opgaven med tålmodighed og præcision.

Der skal klippes bogstaver og logoer ud og det skal monteres korrekt, med passende mellemrum og luft til kanter. Så mål op! Vi plejer at bruge noget malertape (af en god kvalitet, så det ikke brænder sig fast til malingen), som vist herunder.

Tophappen skal prydes af et store lysende skilt, ligeledes med Agfa logo. Det skulle dog lige fremstilles. Vi fandt at en metode med en hvidmateret akrylplade, hvorpå grafikken overføres – og så et stykke glas ovenpå giver det bedste resultat.

Det giver et meget flot slutresultat.

Glæd jer til at se den færdige automat.