For nogle år siden fik vi fingrene i et gammelt glasskilt. Skiltet fik senere en fin træramme og nu var det på tide at det kom helt i mål. Således at det kunne komme op på væggen, ved siden af en tobaksautomat eller lignende.

Vi besluttede os for at benytte os af det gode vejr og trak udenfor. Her blev der fabrikeret en ramme i træ.

Med fine undersænkede messingskruer, naturligvis.

I bunden af rammen, en aluminiumsprofil. Herpå vil vi montere en LED strip, som kan oplyse skiltet. Der er flere fordele ved LED i denne kontekst. 1) Det fylder ikke så meget 2) Det bruger meget lidt strøm 3) Det varmer ikke – og dermed ødelægges bemalingen af glasset ikke. Så alt i alt en forudsætning for at det overhovedet giver mening. Havde det været gjort med en klassisk “glødepære” som i gamle dage, ville skiltet skulle være 20 cm tykt, alene til fatning og pære – samt have udluftning. Og alligevel ville bemalingen tage skade med tiden – som vi har set det utallige gange før. Så nej, aldrig glødepærer sammen med bemalede “antikviteter”.

Efter montering af LED strips og udtag til strøm (som vi desværre glemte at tage billeder af). Monterede vi en masonitplade som bagbeklædning – beklædt på indersiden med selvklæbende metalfolie (for bedre lysfordeling).

Inden da, måtte vi dog lige lappe de værste ridser i malingen, således at lyset kommer ud igennem bogstaverne – og ikke hullerne. Et trick i den forbindelse er at sætte sig udenfor, med solen ligefrem foran sig og så kigge igennem skiltet. Så kan man nemt se hullerne og “duppe” dem til.

Herefter kunne det samles og afprøves.

Måske lidt svært at se, men der er faktisk lys i. Men da det blev sat op ved siden af den gamle Wistoftautomat, i dunkel belysning, kommer det virkelig til sin ret.

Det ser vildt godt ud.