Vi har for nyligt fået en sjov automat ind som vi har lovet at kigge lidt på. Normalt falder denne slet elektriske automater lidt uden for vores interesseområde, men denne var alligevel tilpas tidlig og interessant – til at vi valgte at give det et skud. Så vi startede med at åbne den op. Den virker nemlig overhovedet ikke. Der er startet en restaurering – primært af det udvendige, så den ser faktisk rimelig pæn ud.

Der er tale om tysk automat, fra 1952 (deraf navnet PR-52 gætter vi på). Tyskerne har altid være glade for tal på deres valsebånd. Så dette lidt “kedelige” modelnavn går fint i tråd med dette. Mon ikke det står for “Produktion 1952” eller tilsvarende uopfindsomt. Navnet blev dog også senere ændret til Rex Rotor, sikkert med press fra salgsafdelingen hos Wiegandt, som næppe har fundet navnet “PR-52” særligt sexet.

Frontskjoldet her vejer i øvrigt 15 kg eller deromkring. Det er en voldsom tung automat.

Denne har fabrikationernummer: 1564. Om det betyder at der er lavet 1563 andre kan jeg ikke svare på. Jeg tror ikke der er lavet mange. Der sidder lidt forskellige skilte med numre på, som man selv kan tyde lidt på hvis man ønsker.

Automaten er produceret af Wiegandt, de samme som producerede Toto automaten som vi tidligere har haft set på.

Ved nærmere inspicering viser automaten sig at være en sjov størrelse. Valserne minder mest af alt om cykelhjul. Der mangler bare en ventil til at pumpe lidt luft i de lidt slunkne valsebånd. Huller til ventiler er der dog.

Rent mekanisk virker automaten på ingen måde. Håndtaget sidder helt fast og lader til at være samlet forkert. Vi tør ikke slutte strøm til den endnu. Den virker ikke elektrisk forsvarlig – omend det ikke er så slemt endda dog.

Urværket på denne maskine består i store træk af en fjedder.

Med en utrolig avanceret propel monteret på, for at drosle hastigheden ned. DEn har samtidig en blæserkølende effekt på motoren som sidder lige umiddelbart ved siden af.

Og så har den elektromekanisk udbetaling…

Til at starte automaten bruges en elektrisk kulmotor, som minder om en motor fra en gammel pladeafspiller.

Det er meningen at når man trækker i håndtaget i siden, skal denne motor langsomt trække valserne op i fart, indtil man så slipper håndtaget. Dernæst skal bremserne langsomt gå ind og stoppe hjulene.

Det hele styres af nogle hjul og relæer i bunden af automaten.

Ja. Så er det bare at lave den….