Spillemaskiner fra før anden verdenskrig er lavet i utallige varianter og udformninger. Så det er ikke unormalt at vi falder over noget som vi aldrig har set før. Det betyder faktisk hverken at den behøver at være sjælden eller værdifuld, blot at vi måske ikke været opmærksomme på den, samt at der er produceret vildt mange. Det er dog altid interessant når man får en automat hjem, som man slet ikke kender – og det bliver ikke mindre interessant af at den ikke har nogle som helst anmærkninger eller andet, som kunne navngiver hverken spil eller fabrikant. Dette var tilfældet da møntspillet her ankom.

Hvad gør man så? Ja, så er de berømte “gode råd” dyre – og der er ingen umiddelbart opskrift. Vi brugte lang tid på at sidde og kigge i diverse online-arkiver over automater, under producenter som man gætter på kunne stå bag. Intet.

Dernæst en række Google-billed-søgninger på diverse kombination af ord hvorefter man kan scrolle igennem hundredevis af billeder. Til sidst var vi heldige. På en norsk auktionside havde en lignende engang være til salg under titlen “knipsekasse”. Fra fik vi følgende information.

  1. Den er estimeret til at være fra 1930’erne.
  2. Der har sansynligvis være filigran i hjørne af spillepladen. Lidt ligesom Bajazzo’en.
  3. Kabinettet bør stå i lakeret træ.
  4. Spillefladen har eksisteret i grønbejset træ.
  5. Møntindkastet i siden er sandsynligvis det originale.
  6. Der er været et stykke papir med instrukser i den ruderformede firkant, midt i pladen. I den norske version med teksten “Inlägg 5 öre | Förste pris 25 öre. Andra pris 15 öre“.

Meget at dette kunne vi naturligvis godt have regnet ud – men det er stadig rart at få det bekræftet.

Vi har samtidigt fået nys om, at der måske stadig hænger et par stykker af disse udstillet på dyrehavsbakken. Det må vi kigge nærmere på en af dagene.