Så tog vi hul på restaureringen af den gamle 4 kol. vareautomat fra Otto Petersens automatfabrik. Vi har ikke tidligere istandsat netop denne model, til trods for at den faktisk ikke er meget ualmindelig. Så det er altid spændende at se hvordan den adskiller sig fra andre automater fra tiden.

Så vi gik igang. Det første vi fjernede var frontglasset. Derefter gik vi igang med at fjerne indmaden; produktkolonnerne, lyset og møntindkast mv.

Denne model har en dobbelpære-anordning. Jeg har set andre automater fra Otto Petersen hvor dette går igen, så det er åbenbart sådan de gjorde det.

Herefter skulle det hele indenfor, da skuffesystemet skulle afmonteres.

Resten af automaten lader faktisk til at være i rimelig stand, uden meget rust, men bunden – hvilket er stedet hvor vand samler sig – var temmelig rusten.

En del af skruerne manglende og de fleste af dem som var der, sad rustet fast. De knækkede derfor på stribe når vi forsøgte at få dem ud. Så boremaskinen måtte tage fra.

Det lykkedes dog til sidst og bunden kom af.

Den var ellers rimelig pæn. Et tykt lag snavs og gammel olie har beskyttet de fleste af delene og det gik faktisk meget fint med at få den skilt ad.

Mekanisk er den magen til Wistoft automaterne. Vi spekulerer på om mon ikke Wistoft har produceret dem og solgt dem til de andre automatproducenter.

Vi gik i krig og fik hurtigt splittet den total ad.

Herefter var det videre med at sætte tingene i stand og så samle dem igen.

Klar og færdig.