Lord-Sega_first-lookEfter at have kigget nogen tid efter en ny (gammel) enarmet tyveknægt, som var værd at restaurere, faldt vi over en Lord Sega i rimelig stand og til en fair pris. Vi slog straks til.

Maskinen blev produceret af Sega (Ja, den Sega!) mellem 1965 og 1974 og er en af de sidste klassiske rent mekaniske spillemaskiner med Mills mekanisme. Kassen og fronten var noget medtaget, men laaaangt fra så slem som tidligere projekter. Indvendig stod stod den flot, kun med få mangler og lidt snavs/rust.

Endvidere har den en spændende jackpot funktion som der uden tvivl kommer et indlæg om senere.

Maskinen tager danske 25 øre.

Det bliver et kortvarrigt, men spændende projekt at gå igang med. Maskinen kan blive rigtig flot når den er bragt tilbage til god stand.