Jeg har nævnt det før, men et af mine favorit øjeblikke i forbindelse med en restaurering, er når alle delene ligger klar og venter på at blive samlet. Så ved man at man er tæt på og vejen derhen bliver tilfredsstillende. Det er dejligt når man ser automaten komme tilbage, til tidligere tiders stand og storhed.

Vi startede med det helt tomme kabinet. Forinden har kabinettet været helt adskilt og har fået den store tur. Nu står det blot og venter på indmad.

Det første som monteres er bundpladen og håndtaget i siden.

Håndtaget er i noget bedre stand end da vi fik den ind. Vi er fundet ud af at det sjældent er nødvendigt at få håndtaget forchromet igen – også selvom det står slemt til. Man kan normalt klar sig med sliberier og en masse knofedt. Så kan man ende med følgende:

I stedet for følgende:

Efter montering af håndtag og bundplade, kan de omkringliggende dele monteres i tilfældig rækkefølge. Heriblandt skinnerne på toppen.

Og låsearmene i siden.

Dernæst skal møntskålen monteres – og i den forbindelse møntslisken fra bundpladen.

Den monteres med de 2 skruer i siderne, samt en skrue i midten bagerst. Skruehullerne bliver skjult når resten af skjoldet monteres.

Herefter kan frontpladen monteres. Det er den som holder jackpot-kassen,

Så mangle vi blot skjoldene og værket. Det tager vi næste gang.