Med indmaden kørende og på plads, er tiden kommet til at kaste lidt kærlighed efter det udvendige. For med automater tæller det udvendige i høj grad også. Og med et udgangspunkt som dette, skulle det være muligt at få den til at tælle for lidt mere.

Man fornemmer måske at malingen ej er original – og det har man ret i. Men hvordan har den originale overflade været? Det er altid spændende at tage skjoldende af en automat som er malet. Det er som at løfte sløret for en lille hemmelighed.

Det først vi fjerner er indkastet i toppen.

Fra dette får vi 3 stykker interessant informationer.

  1. Træet fremstår råt under skjoldet.
  2. Fineren på forsiden lader til at være rimelig pæn. (Ofte når en automat er bemalet, skyldes det at den sent i sin liv, måske har været lidt ramponeret. Det har ejeren så forsøgt at skjule med en klat maling).
  3. Der er antydningen er en blå farve under den grå-grønne.

Videre kig under møntskålen få vi lidt mere information.

Skjoldet holder vi her på hovedet. Dvs. at man på undersiden af skålens ramme, finder tydelige antydninger af blå maling. Vi kan derfor konstatere at den blå ej heller er originalfarven. Så sjusket ville de nemlig aldrig have malet den fra fabrikkens side.

Prikken over i’et kommer til syne, da vi fjernet håndtaget i siden.

Så er der ikke længere nogen tvivl. Kassen har oprindeligt fra fabrikken stået i rå træ. Ingen maling. Nogle har så på et tidspunkt malet den blå (uden at skille den ad først – *suk*). Senere har nogle andre (antageligvis) så malet den grå-grøn, oven på den blå. Igen, uden at skille den ad. Dobbelt suk.

Så den skal med andre ord strippes for maling og træet skal atter frem i dagens lys. Det er nu også det pæneste – hvis du spørger mig.