Så er vi efterhånden ved at være der hvor det begynder at blive sjovt. Alt benarbejdet er gjort og vi kan nu så småt begynde at samle automaten igen, samt afprøve dens funktioner.

Vi har fået fat i et flot gammelt ringeapparat til maskinen, med en stor lækker messingklokke. Den lyder fremragende.

Vi regner i øvrigt med at vi kan få automaten til at kører på et 4,5V batteri.

Mekanikken har vi også fået til at køre. Der krævede lidt justeringer, men nu er den der.

Når mønten kastes i, rammer den en lille vippearm (1). Denne gør at klemmeanordningen (2) som holder stangen (3) låst fast, slipper taget. Fjedderen (4) trækker herefter viseren (5) tilbage til udgangspunktet. Samtidigt løftes trækarmen (6) op og frigør håndtagslåsen (7). Maskinen er nu klar til at en ny person kan prøve.