Vi mangler et urværk til vores Caille – uden hvilket den ikke kommer til at virke. Og da det har vist sig nærmest umuligt at opdrive et original urværk til maskinen, tvinges vi til at tænke ud af kabinettet …om man så må sige.

Vi har kigget lidt i gemmerne hvor vi har et par Wulff urværker liggende (Dem som sidder i Novomat, Rotomat, Beromat, osv). Disse er fra 1950erne, men kunne måske ombygges til at bruge i stedet?

Et caille ur er en del anderledes end de normale urværker fra lignede spilleautomater, i det at det faktisk kan køre begge veje OG det sidder mekaniske dele fast i aksen på begge sider af uret. Så der skal ske følgende:

  1. Aksen skal udskiftes med en mindre.
  2. Fjederen skal fjernes. Uret skal ikke trækkes op. Det skal blot kunne køre.
  3. Det skal kunne køre begge veje.

Først laver vi en akse. Heldigvis havde vi et stykke stål liggende som kunne tilpasses.

Dernæst fjernes fjedderen. Det kræver så en mellembøsning. Vi starter med at bevarede klikkeren (fjerner vi senere, efter det går op for at den slet ikke behøves).

Vi tror det lykkedes? Givetvis skal pladerne for og bag tilpasses, hvis det skal kunne sidde i maskinen – men det kan vel også overkommes. Spændende bliver det i alt fald.