Vi har altid været glad for de små gamle vægspil. Hvad enten man skyder en mønt, en kugle eller noget helt tredje afsted – er de som regel meget underholdende og sjove at betragte. Så når vi får mulighed for at købe en af disse til en rimelig penge – hvor der samtidig er en del restaureringsarbejde forbundet dermed, springer vi som regel på.

Denne maskine er dog lidt speciel, i det at andre faktisk er begyndt på en restaurering. Normalt er det en dårlig ting, da man så ikke altid kan kende udgangspunktet. Men i dette tilfælde havde vi dels set maskinen forinden – samt var bekendt med billeder af automaten inden restaureringen. Det er nemlig vigtigt at kende udgangspunktet hvis man overtager en restaurering halvvejs. Det kan nemlig hjælpe med til at besvare spørgsmål omkring maskinens oprindelige funktion og udseende (omend denne har være ombygget flere gange over de sidste små 100 år).

Da tidligere ejer fik maskinen ind, startede han med dette udgangspunkt.

Og her er så maskinen da vi overtog den…

Så man må da sige at de er noget langt, rent visuelt og ved først øjekast ser da den også næsten færdig ud. Så hvis vi skal starte med det positive er der lavet nogle pæne lapninger i træværket og messing arbejdet (de originale dele) er også meget nydeligt bragt til live.

Men går man den efter halter det desværre på de fleste andre fronter. For bare at nævne nogle få ting…

Der mangler et hjørne på kabinettet og så gaber toppen af kabinettet – som i øvrigt er total skævt. Inklusive rammen.

Skruer er ikke korrekt undersænket de fleste steder og rager frem.

Nyproducerede messingdele skiller sig kraftigt ud. F.eks. møntindkastet

Man har genbrugt den grafik som sad på maskinen da man fandt den. Og denne hører bestemt ikke til på maskinen. Vi vil nok søge at føre den stilmæssigt tilbage til dens oprindelige udseende, i det omfang det er muligt.

Og så har man ikke samlet spillepladen eller monteret filten korrekt.

Men måske vigtigst af alt, har nogle engang konverteret den fra at være et multi-kugle spil med 3-4 kugler, til at være en enkelt-kuglespil. Så når man restaurerer automaten, skal denne funktion naturligvis genetableres. Det er kort og godt en fejl som skal udbedres. Derfor skal den selvfølgelig restaureres tilbage til at indeholde flere kugler, således at det atter kommer til at virke som fabrikken oprindeligt har designet spillet.

Og ja, sidst men ikke mindst virker den overhovedet ikke mekanisk i dens nuværende stand. Dels da den er samlet forkert, og dels også grundet at der ligger en række ikke monterede dele inde i maskinen.

Så der er nok 40-50 timers arbejde i den for at få den helt i mål. Noget af arbejdet kan vi genbruge, men det meste skal laves helt om. Hvad og hvorledes dækker vi i kommende indlæg. Den skal dog nok blive fin igen.