Vi har tidligere kort berørt en anden Beromat her på siden – men vi har ikke før været i besidelse af en, ej heller til fuld restaurering. Det ændrer vi nu på.

Lidt historie

Beromaten var lidt en “luksus” version af Wulff fabrikkernes enarmede automater fra 1950’erne, som omfatter Novomat, Rotomat, Orion og mange flere lignende. Den skilte sig ud på flere punkter. Dens interessante “Art Deco” dækplader, samt et kabinet som var rundt i kanten – meget lig Prazisa, Hermes og Selecta – fik den til at fremstå mere “eksklusiv”. Hvilket også gør at den stadig er i relativt høj kurs.

Beromaten findes i flere versioner. De to væsentlige forskelle er om den har et “B” eller en “Klokke”. Denne model er en Beromat “Klokke”, hvilket i praksis betyder at den har to klokker på fronten, samt frugtsymboler på valserne – som den eneste Wulff automat mig bekendt. De andre har tal.

Beromatens tilstandsrapport

Denne Beromat har desværre set bedre dage, men grundelementerne har det okay. Værket er faktisk meget nydeligt – ja, den kører, omend ikke så godt – men alligevel. Faktisk kan vi ikke finde skyggen af zinkpest…hvilket hører til sjældenhederne.

Kabinettet er en anden snak. Det er i en meget sørgelig forfatning. Dels er den originale bagside åbenbart væk. Så vedkommende som ejede den før os, har konstrueret en ny bagkasse…. som 1) er firkantet og 2) er 1 cm for bred og 3) naturligvis ikke har set skyggen af finer, låsetøj eller fine beslag. Det må kunne gøres bedre!

Den skarpe seer vil naturligvis også straks bemærke noget andet: Kabitnettet er HVIDT!!

Ja, tidligere ejer har malet den hvid…og så endda mat hvid. I det mindste lader det til at alle skjold osv. har været afmonteret. Det er ikke altid vi ser det – så den ros skal han ha’. Resten efterlader dog en del tilbage af ønske. Finéren hænger løst flere steder…det kunne man måske have limet inden man malede den? Nåh, ja. Åbenbart ikke.

Udbetalingstabellen er også en mærkelig størrelse.

Vi har ikke umiddelbart noget bud på hvorfor den ligner en brun papirspose. Den ser ud til at være af ældre dato – men naturligvis ikke original.

Det værste er dog siderne. Her knækker filmen helt. Den er sovset ind i et tykt lagt guldmaling og grønne streger, som ja – matcher nogenlunde i farven, men er håbløst påført. Den bliver sikkert pisse svært at få af :(

Og den har også de sædvanlige “låsebeslag fra haveskuret”. En kunst som mange teltholdere i tidens løb har gjort efter. Det var åbenbart nemmere at administrere med en hængelås, eller de blev ved med at smide nøglerne væk!? – hvem ved. Det ses i alt fald relativt ofte, med eftermonterede udvendige beslag, i forskellige variationer.

Men “on the upside”: Bagplader falder helt sikker ikke af, med disse 3 store beslag…

På ruderne indeni er der påført rød tape. Faktisk en meget fin ide, omend det nok også er noget vi bliver nød til at se nærmere på.

Så alt i alt er der lang vej hjem. Men mon ikke den bliver al besværet værd. Vi ser frem til at komme igang.