En flot dame, er den gamle elektriserautomat blevet til. Da vi fik den ind oprindeligt var den i en meget trist forfatning. Men det er der heldigvis lavet om på nu.

Det meste med denne automat, er dog sket indvendigt.

Ud over den dekorative værdi, er det faktisk også meget sjovt at prøve.

Vi har gjort således at den giver en relativt kraftig summen i hænderne, men heller ikke mere. Det er muligt at holde fast og skrue helt op, uden at komme til skade eller blive over belastet – afhængigt af ens tolerens, naturligvis. Vi kunne sagtens give den betydeligt mere “smæk på”, men det skal også være sjovt for de fleste. Da vi først afprøvede den, havde vi ikke dæmpet spændingen, hvorfor den faktisk gav et så hårdt smæk at det var som et knytnæve i brystet, selv på den aller laveste indstilling. Utroligt hvad 3 x 1,5 Volt batteri kan levere.

Nåh, men tilbage til demonstrationen.

Vi nøjes først med at dreje på håndtaget med den ene hånd. For således at give en simpel demonstration, uden at få stød. Derefter prøves det for alvor.