Der var engang hvor strøm var noget nyt og spændende, som på magisk vis kunne kurere alverdens sygdomme. Med andre ord: Kvaksalveri. Det blev udnyttet af en række automatproducenter til at fremstille spil med møntindkast som gav spilleren stød. Blandt disse er f.eks. dette spil, produceret af Sachsische Automaten-Industrie, sikkert efter første verdenskrig – men inden nummer 2. De blev dog hurtigt tilløbsstykke for den samme gruppe kunder som boksebolde, styrkeprøver og hammerspil. Altså den type forlystelser, hvor mænd af alle aldre kunne overgå deres kammerater ved at udstå mest muligt, eller overgå dem i styrke.
Hvor automaten har stået ved vi ikke. Men den har en gammel dansk brugerinstruktion, og gamle 10 ører benyttes; så et sted i Danmark givetvis.
Desværre har vi ikke hele kassen, men kun “spillepladen”. Der mangler hele kabinettet. Det er selvfølgelig bedre end hvis det havde været omvendt – men alligevel surt. En kasse kan dog bygges. Vores research har ledt os frem til at kassen skal være 30-31 cm høj. 31,50 cm bred. Og at den er dybere i bunden, end i toppen. Helt præcist 4 centimeter. Dybde cirka 18 cm. i bunden og 14 cm i bunden. Det bliver nok svært (i alt fald besværligt) at bygge noget helt fra bunden. Så måske man kan finde en kasse at starte med. Gerne noget som ligner front-pladen.
Pladen er af krydsfiner. Noget tykt lækkert noget af slagsen af, hvad ligner, forskellig slags træ.
Den findes i en række forskellige modeller og har givetvis været produceret over en årrække, da nogle bærer præg af at være tidligere udgaver end andre. Kassen, som denne plade har siddet i, har ligeledes været af krydsfiner, dog har top og bund været af massiv træ – så vidt vi kan tyde ud fra de oprindelige maskiner som vi har nærstuderet. Herunder ses et eksempel på en sådan (jeg har desværre glemt hvorfra billedet stammer). Nogle modeller har som dekoration, små træknopper langs rammen. Alle har de et håndtag på toppen – så den er åbenbart tiltænkt at være transportabel.
Så vi har en del arbejde foran os. Det første kan klares med en støvkost.
Herefter skal der tegnes diagrammer. For vi har ikke kunne finde noget som beskriver selve funktionaliteten. Så en del research udestår.
Der bliver i alt fald sjovt at se den færdig.