Efter vores indeledende kig på Kongo skydespillet, kunne vi godt se at der var mange, mange, mange opgaver forud – hvis denne automat nogensinde skulle blive spilbar igen. Som med alle andre projekter af den type, er det bare at tage en ting ad gangen.
Pistolen
En af de første ting vi kiggede på var pistolen, da denne kunne afmonteres (og virkede ret central for automatens chance for at blive bragt tilbage til live). Første udfordringer var at beslagene var meget rustne…
…og boltene i disse knak ved afmontering. Så der skulle bores nye gevind.
Det er faktisk utroligt så sølle enheden med spolen så ud, da vi først havde den af maskinen. Spolen her fungerer som en slags rekyl-effekt, således at pistolen giver et “gok” når man trykker på aftrækkeren. ….Når den altså virker, hvilket denne ikke gør.
Efter en del arbejde lykkedes det dog at få renset det hele i bund og få repareret spolen.
Den er dog svær at afprøve inden resten af teknikken har fået en overhaling.
Rust, rust og mere rust
Vi brugte en portion tid på at rense rust af diverse dele. Rust og elektroniske sager går sjældent godt sammen. Dette giver et grundlag for rent faktisk at fejlsøge på maskinen. Selv listerne var gennemtæret en del steder.
Alle pærerne og en del tilhørende sokler måtte simpelthen udskiftes.
Der var simpelthen rust på alle metaldele. Selv monteringsskruerne er rustet fast så de knak da vi forsøge at skille maskinen ad.
Et andet godt (hvis man kan kalde det “godt”) eksempel er skiverne som måler hvor automaten står.
Møntindkastet
Møntindkastet – ja, ak. Dette var lidt i en tilstand for sig.
I tillæg til en god gange tæring, mangler der også nogle dele.
Vi startede med at lavet forskellige forsøg for at få møntindkastet til at virke igen. Forsøg med en anden microswitch kunne vi ikke få til at fungere som tænkt. Så vi måtte blande kortene og starte forfra.
Et kontaktsæt fra en helt anden kasseret automat kunne bedre bruges. Den har ikke lang vandring og skal bare berøres med møntens vægt før de to tællere – antal skud og træffere kan sættes til “0”. Dette tager ca. 1 sekund.
Mønten er dog kun ved indkast i berøring med kontaktsættet i 20-30 mSek og det er ikke nok til at resettet spillet. Et lille kredsløb måtte bygges som forlænger dette til ca.1-2 sek.
Dette laves med et relæ og en NPN trans samt et RC led som bestemmer tids-forsinkelsen. Der sidder fra start en spole som hvis anker skydes frem kort efter reset – dette er naturligvis bevaret. Dette gør at man kan indkaste endnu en mønt alt imens automaten er i gang – ellers ville dette have medført at mønten bliver tabt og ryger direkte i pengekassen.
Klapfælden var mere spiselig, da den “bare” skulle sandblæses, for at få den en del mere fin.
Spejlet
Spillet opnår sin dybdevirkning ved hjælp af et spejl. Det er derfor centralt for spillets virkemåde at spejlet står flot. Ellers brydes “illusionen” hvilket gør at spillet ikke fungerer. Så et spejl som dette – hvor end “charmerende” man måtte synes det er – måtte udskiftes.
Tingene begynder så småt at virke…
Og vi begynder efterhånden også at forstå hvordan de forskellige ting fungerer.
Nogle uger senere…
Efter nogle uger var vi faktisk så langt at vi havde liv i de fleste del-elementer.
Måske der er liv i den gamle sag efter alt…