Alle delene af
Da automaten faktisk næsten virkede, overvejede jeg kraftigt bare at lave en restaurering-light. Problemet var at plastikken på splillepladen er helt bulet, hvilket tager en del af fornøjelse ved at se på den. Og den kan kun komme af hvis alt andet fjernes.












Det er selvfølgelig nok også det bedste. Så kan alle delene blive renset af og smurt korrekt – Så vi ikke løber ind i problemer senere med “noget” som ikke kører ordenligt.
Grafikken
Med grafikken afmonteret spillepladen, kunne man tage et ekstra godt kig. Jeg skal jo bruge nogle af disse elementer til at genskabe en top grafik til automaten.





Hvem var Ruffler & Walker egentlig?
Min research tog mig også igennem historien for Ruffler & Walker – Som har lavet automaten her. Så den skal I naturligvis ikke snydes for. Og selvom man nok kunne skrive en helt bog om emnet, har jeg alligevel tilladt mig et helt kort og unuanceret sammenkog herunder…
Ruffler & Walker var en britisk producent og distributør af møntbetjente spilleautomater og jukebokse. Virksomheden blev etableret af Bill Ruffler og Fred Walker i begyndelsen af 1930’erne og havde base i Battersea i London. Den udviklede sig til en af Storbritanniens førende leverandører til underholdningsbranchen og stod særligt stærkt i 1950’erne og 1960’erne.
Blandt virksomhedens karakteristiske produkter var de såkaldte Allwin-automater: mekaniske kuglespil, hvor spilleren skulle sende en kugle rundt i en bane og få den til at lande i et gevinsthul. Nogle gav pengegevinster, mens andre udleverede chokolade, slik eller tyggegummi. Sortimentet omfattede blandt andet modeller som “Many Happy Returns”, “Win a Nestlé” og “Win a Wrigleys Gum”. Flere af deres Allwin-modeller var større end de almindelige vægautomater og blev kendt som »giant allwins«.
Ruffler & Walker tilbød også mekaniske sports- og konkurrencespil, herunder bordfodbold, bordhockey og racerspil. Samtidig var virksomheden en vigtig forhandler af enarmede tyveknægte og flippermaskiner fra andre producenter, blandt andet Jennings og Gottlieb. Sortimentet spændte således fra enkle mekaniske færdighedsspil til større og mere avancerede underholdningsautomater.
Jukebokse var en anden væsentlig del af forretningen. Som britisk eneimportør af amerikanske Rock-Ola leverede Ruffler & Walker musikautomater til blandt andet caféer og pubber.
I januar 1968 blev virksomheden overtaget af Phonographic Equipment. Under navnet Phonographic Ruffler & Walker fortsatte aktiviteterne med både produktion, import og salg af automater samt drift af spillehaller.
Kilder: The Penny Arcade – The Ruffler & Walker Collection, Cash Box, Billboard – 25. maj 1963, Arcade Britannia