Ja, med den seneste erhvervelse af en Union Luxus automat, måtte vi jo til at prøve at afdække fejl og mangler, således at vi kunne komme igang med at sætte den i stand.

Ved første øjekast var der nogle småskavanker. Men som altid lurer der mere under overfladen end som bare så.

Først og fremmest kunne vi jo kontatere at maskinen ikke virkede. Der var dog lidt lys i – men også en del steder hvor det ikke var lys. Kortsluttede man kontakterne ved møntindkastet (således at den skulle starte), brummede dem en del, med drejede ikke rundt.

Vi startede derfor med at tjekke alle pærene. Ved at afmontere skjoldet, som vist herunder, kunne man tilgå bagbelysningen bag hestene på fronten. De viste sig at være en række auto/ovn-pærere. Samtlige af dem virkede faktisk – med nogle var irrede og havde derfor ikke forbindelse.

Da det var løst gik vi videre til at se på skiven. Der manglede også 3 pærere. Og disse med bajonetfatning. Det måtte vi så ud og købe.

Endvidere havde frontglasset et møntster optegnet, som efterhånden var halt væk.

bergmann-union-luxus-first-look-21

På bagsiden af hjulet som man ser ovenfor, sidder en plade med en række kontakter. Denne drejer rundt når hjulet kører og skaber forbindelse på alle “prikkerne” hele vejen rundt. Det minder faktisk meget om Rotaminten fra NSM, som vi tidligere på året havde under behandling. Således kan automaten se hvor den lander når hjulet stopper. Disse kontakter skal have helt glatte, så dem rengjorde vi med noget ståluld og smurte dem med noget syntetisk kontaktsmørremiddel.

bergmann-union-luxus-first-look-15

En papirklips brugt lidt alternativt. Om det reelt tjener noget formål eller ej har jeg svært ved at svare på lige nu og her. Umiddelbart tænker jeg at man gerne ville have den lidt ud fra bagpladen. Så i stedet for at indstille den korrekt, eller i det mindste bruge en skive, har man brugt en forhåndenværende papirklips.

bergmann-union-luxus-first-look-20

Lejet hvor hjulet er monteret, skal også have en dråbe olie.