Så kom det gode vejr omsider! Vi fortrak derfor til baghaven, da Turbon-automaten, som var blevet malet, skulle rengøres og samles. Hylderne var noget snavsede, selvom det er svært at se på billederne. Især låger og glas havde et tykt lag støv og skidt.

Turbon inden rengøring (2)

Så den måtte rengøres på den gammeldavs facon.

Turbon automaten skilles ad og rengøres (1)

Returmønt-klappen var også noget rusten, ligesom der på indesiden ej var helt rent.

Turbon inden rengøring (1)

Det er heldigvis nemt at afmontere. Det gøres ved at fjerne 2 små bolte fra bagsiden. Endnu en lille bolt med møtrik kan løsnes, hvorefter dækpladen/møntslisken, kan afmonteres og møntindkast-skjoldet kan dernæst også afmonteres, med 2 nemme tommelskrue-bolte.

Turbon automaten skilles ad og rengøres (2)

Og så er det blot at gå det hele efter med lidt vandslibningspapir og eller ståluld.

Den færdige automat

Da dette er den anden af disse Turbon automater som vi har haft under behandling, så vi ingen grund til at lave det store forkromede demonstration denne gang (det gjorde vi jo sidst). Endvidere var dette mere en gennemgang/rengøring og så lidt lappe/male-arbejde af kabinettet. Ikke en reel restaurering. Så vi vil nøjes med lidt gode billeder af det færdige projekt.

Turbon rengjort og samlet igen (8) Turbon rengjort og samlet igen (9)

Og i fuld størrelse…

Turbon rengjort og samlet igen (6)

Så mangler vi blot at genmontere lyset. Desværre er LED “lysstofrøret” ikke kommet hjem endnu, så det trækker lidt ud.