For et stykke tid siden fik vi muligheden for at købe denne Caille Victory. Vi har ledt efter en sådan automat et stykke tid. Så det er altid spændende når det lykkes at få den i hus – også selvom det kan være en bekostelig affære. Vi er dog rigtigt glade for at få muligheden, for at sætte vores egen Caille i stand. Og det bliver lidt af en opgave, da den trænger alvorligt til både manglende dele, kærlighed og knofedt.

Den har en super gammel jackpot konvertering, hvor man har fjernet det ene skjold foran og bygget en custom jackpot løsning. Faktisk en udmærket løsning – godt tænkt rent funktionelt. Og den er super sjov, da den fortæller en historie. Desværre bliver den fortalt på bekostning af, at vi så mangler det ene skjold :( Og dele til disse automater er super svære at opdrive.

Måske endnu værre er at hele topsektionen mangler. Det er svært at komme udenom.

Der er dog også mange gode ting ved automaten. Først og fremmest det faktum at den stadig eksisterer. Men også at det faktisk er en af de ældre versioner – fra omkring 1915. Mekanisk er den overordnet i rigtig pæn stand. Langt fra så slidt som den sidste vi havde igennem møllen. Alle delene er der (undtaget vendorsystemet, naturligvis), dog med future pay indikatoren, som er den 1/4 fjerde valse yderst til venstre som viser hvad man får udbetalt.

Skjoldene er også rimeligt pæne og kabinettet ligeledes – det kan vi arbejde med. Der er dog en del arbejde i denne maskine – på alle tænkelige måder. Bliver spændende at se hvad det ender med. Vi kan nok ikke få den 100% færdig, da det vil kræve reservedele som det kan tage årevis at finde.