Dele til et Watling Rol-A-Top er ikke noget vi har ligget inde med i rå mængder. Så når projekter som denne Rol-A-Top checkerboard kommer ind – og den mangler en masse dele, har man 2 muligheder: Enten at (1) købe delene eller at (2) producere delene selv. Det er selvfølgelig altid bedst, om muligt, med originale dele. De kan i nogle sammenhænge have en betydning for automatens værdi. Det er også betydeligt nemmere, rent lavpraktisk, end at skulle til at fabrikere selv.
Men det kan være urealistisk at skulle skaffe enhver lille stump, hvis man gerne vil videre med projektet. Det kan tage årevis at finde de ting som mangler. Og det er næsten ikke til at opdrive i Europa. Så man skal altså købe det i USA. Og så kan stumper til en sådan maskine, hurtigt blive vildt dyre, da der både skal betales til pakkepost og skattefar. En lille dims kan nemt koste mange hundrede kroner, inden du får den i hænderne – for slet ikke at tale om flere ugers ventetid. De større ting løber hurtigt op i adskillige tusinde kroner og mange timers søgen med lys og lygte, samt kontakt til alverdens automatfolk.
Det ender derfor næste altid med at vi må igang med fabrikationen selv. Reelt set har disse 60-70-80 år gamle maskiner alligevel været ombygget så mange gange af Tivolier og andet godtfolk, at en del af dele i forvejen er tilpassede og udskiftede. Så det giver sjældent mening at snakke om 100% originalitet, med den type gamle maskiner. Det er bare salgsgas og har sjældent nogen gang på jord. Det vigtige er at maskinen er gammel ….Og i god stand …Og virker ordenligt.
Det er ligesom med en gammel bil, som har fået ny kilerem og lydpotte. Der giver jo sjældent en højere værdi med en gammel rusten hullet lydpotte. Original eller ej. Og hvis der sidder en gammel lydpotte på – er det sku’ nok heller ikke den originale allilgevel, men blot en 25 år gammel udskiftning. Tingene skal virke. Ellers er det hele jo ligemeget.
(Selvfølgelig skal man restaurere hvad restaureres kan. Men i forhåndenværende indlæg, handler der mest om ting som helt mangler).
I praksis
Det er altid godt at have en anden maskine at kigge efter når man skal kopiere ting. Ellers kan det været lidt svært at ramme noget som ligner og fungerer.
Bemærk at intet af det som vi laver her kræver special udstyr. Vi har intet metalværksted, eller dyre maskiner. Det er bare et spørgsmål om at have et rimeligt udvalgt i forskellige metalplader / stumper og så en skruestik, en boremaskine og lidt forskellige metalfile, fladtænger, hamre og andet. Ikke noget som ikke findes i erhvert velassorteret hobbyværksted, hvad end det ligger i kælderen eller garagen.
Overløbsskjold
Vi startede med det manglende overløbsskjold til mønter, som jo burde sidde her:
Vores første forsøg ser således ud. Bukket i aluminium.
Ikke helt ved siden af, hvis vi sammenligner med den originale fra en tilsvarende maskine.
Den beholder vi. Fint. 1 down…
Mønttragt og jackpot arm
For at mønterne ikke bare vælter ned i maskinen, skal der være en tragt til at fange dem. Det manglede denne maskine desværre også. Og den må selvfølgelig gerne ligne den originale, hvilket hævet nivauet.
Den ligner jo meget godt den oprindelige, uden at det bliver hysterisk. Faktisk lidt pænere, da den originale har en reparation, hvilket den nye naturligvis er foruden.
Armen som sidder, som vist herunder, frigiver jackpotmekanismen. Den manglede også.
Den skulle selvfølglig fabrikeres ud af et stykke stål. Herunder ses den fra en anden vinkelt. Og ja, den skal faktisk se sådan ud – bukket frem og tilbage.
Klapfalde / møntretur beslag.
Hvis en mønt sætter sig fast, skal man kunne trykke på en knap på bagsiden af “hatten”. Således at klapfælden (hvad er en klapfælde?) åbner sig og mønten bliver frigivet og kommer retur.
Ud over at knappen manglede, skulle der laves en arm i metal som sidder inden i maskinen.
Rolator-krans
En ting vi brugte en del tid på, var kransen som sidder rundt om mønt -eskalatoren/rolatoren. Det er en lidt større støbejernsanordning som man ikke “bare lige” laver.
Kransen er udelukkende dekorativ. Men den hører sig til.
Men efter lidt tænktetid lavede vi den ud af 2 stykker metal som vi så loddede sammen. Et tykt stykke kobber som bundplade og et tyndt stykke blik til den indvendige kant. Når det først er malet er det faktisk næsten ikke til at se, hvilket som er den originale og hvilket som vi har lavet.
Den slap vi faktisk meget godt fra, hvis jeg selv skal sige det.
Der er stadig nogle fejl og mangler – men det begynder at ligne en komplet automat.