Så er vi nået til den obligatoriske fremvisning af endnu et færdigrestaureret automatprojekt. Lottomat fra Wulff, anno 1958 (cirka). Lottomat er en relativt sjældent set model. Den er nemlig produceret i langt mindre oplag, end f.eks. Novomat. Endvidere er den lidt en særling, fordi den ikke har tal eller frugt-symboler, men derimod terninger. Målet er at slå høje tal hvorefter gevinsten udbetales. En visuel variant af de andre maskiner – omend det er præcist samme logik og mekanik som ligger bag. Stadig, lidt sjovere end de kedelig tal man ser på de andre maskiner.

Ja, flot er den jo blevet. En del pænere end da den først landede på vores dørtrin. Og meget mere brugbar – da den nu virker 100%. I den forbindelse kan jeg fremhæve at den nu har udbetalingsrør:

En fordel hvis man ønsker at den skal udbetale penge når man vinder.

Vi har også rigget den til med lidt elegant belysning. Det hjælper altid når den skal tage sig godt ud. Til formålet har vi installeret et fint lille 12v stik nede i siden.

Den manglende gevinstplan er kommet på igen og ligeledes de rigtig valsebånd. Denne havde nemlig lidt samme skæbne som mange andre lottomater. På et tidspunkt var værket blevet udskiftet med et Novomatværk, hvilket naturligvis gør automaten til lidt af en bastard. Det har vi nu, med megen besvær, forsøgt at rette op på.

Bagsiden, som engang var blå og faldefærdig fremstår nu også rubust og flot.

Og den obligatoriske orange service-instruktions-seddel er nu atter at finde – ved siden af politistemplerne, som vi naturligvis har bevaret.

Rent mekanisk er den også i fin stand.

Og ja, så har den selvfølgelig fået en pengekasse.

Alt i alt, en rigtig god og dekorativ maskine, med de originaltbemalede rødlige skjolde.

Og så naturligvis – en demonstration. Filmet i tusmørke, så lyset kommer til sin ret: