Slibning, reparationer og bemaling

Vi gør automaten klar til at blive malet. Først retter vi lidt småbuler ud og tilføjer de småting som mangler, bl.a. en metalstang hen over låsen i den ene side.

Hele automaten skal slibes over. Den gamle bemaling er decideret ringe. Se hvordan den skal skrabes af med en negl.

Så vi skraber den af hvor den sidder meget løst og sliber resten let over.

Herefter gælder det om at male den af flere omgange, samt mellemslibe. Vi maler den hvid på indersiden for at give lyset de bedste vilkår.

Bemærk at vi har ladet låger og håndtag i siderne stå rå.

Låse flyttes

Vi glemte desværre at flytte låsebeslagene i bunden, inden vi malede den. Så de bliver flyttet (lodninger) super forsigtigt efterfølgende.

Lyset og skiltene monteres

Herefter genmonteres alt lyset og skiltene. Således at det er ansvarligt, men stadig med respekt for den måde hvormed automaten oprindeligt var lavet. Så samme fatning, samme steder – men LED pære i dem, samt friske ledninger – i rød så det bliver mindst synligt.

Grafik på siderne

Med automaten så tæt på at være færdig, savnede den meget noget grafik på siderne. Efter en række forskellige eksperimenter som både lykkedes og mislykkedes, endte vi med en stensil, hvor vi af 2 omgange gav den henholdsvis sort og hvid maling for at opnå en tidstypisk skyggeeffekt.

Fedt ser det ud!