Da vi i 2013 lancerede Foghandersen.com, var tanken at hjemmesiden skulle bruges som blog for vores Tura Kasus restaurering. Det viste sig dog hurtigt, at flere projekter også fandt vej til hjemmesiden – og relativt hurtigt begyndte sitet at vokse stødt.

Nu er vi så her: 3 år og små 400 undersider senere. Det oprindelige design har aldrig været skabt til at kunne håndtere den mængde indhold. Det havde den effekt at det meste indhold forsvandt i mænden, få uger efter det var skrevet. Det var faktisk kun helt nyt indhold som tilbagevendende læsere faldt over. Dette laver vi nu om på! Vi har derfor arbejdet hårdt på at implementere et nyt og moderne design. Det er dog kun designet som er ændret – indholdets form og placering er uændret.

Det nye design giver og flere muligheder for at skabe en “lækker” oplevelse for vores kære læsere. Det er vigtigt at man på forsiden bliver præsenteret for en række forskellige ting – og ikke kun det aller nyeste blogindlæg. Vi glæder os til at blogge videre på denne nye platform.

Afslutningsvis – et billede af den gamle hjemmeside. Farvel gamle ven – du har tjent os godt, men vi må følge med tiden.

foghandersen-com-det-gamle-website-2013-2016