Vi er igang med at restaurere et Elite møntspil. En spændende automat, som desværre har haft det hårdt, med både et smadret kabinet samt en række manglende dele. Blandt de mere kedelige mangler, er de 2 store tandhjul som skulle styre doseringen af mønter ifbm. udbetaling/gevinst. Det er ikke bare noget man lige laver, da de er tilpasset både maskinen, samt den type mønt som maskinen kører med.

For at prøve en ny tilgang valgte vi derfor først at printe delene i plastik.

På den måde kunne vi hurtigt lave mindre tilretninger indtil hjulene til sidst passede.

Efter vi nåede frem til en nogenlunde passende form, kunne vi så kopiere (helt manuelt!) dem over på en messingplade.

Her hjælper det at have det rigtige værktøj. Og det havde vi ikke, men vi havde det næstbedste – en “metal gnaver” på en Dremmel. Den tager fra. Så der er messingspåner over det hele når man er færdig.

Herefter kunne vi så samle det på den færdige spilleplade. og afprøve. Det krævede naturligvis stadig en til tilpasning før end det hele kørte 100%.

Bemærk i øvrigt at spillepladen naturligvis har fået en total behandling. Alt har været afmonteret. Her fandt vi også den originale farve under papskiltet.

Så den har vi naturligvis forsøgt at ramme igen.