I løbet af sen-sommeren tog vi turen til Sydsjælland for at besøge det, i nogle kredse, velrenomerede Lommelev stumpemarked. Et marked som hverken er stort i kvadratmeter eller antal stande, men til gengæld har et Tivoli-askekt som er fuld af nostalgi og charme. Så hvis man ønsker at se Danmarks eneste omrejsende Tivoli som stadig gør tingene som man gjorde det 1930erne frem til 1960erne – så er det helt sikkert besøget værd.

Stor respekt skal lyde herfra for at holde de gamle forlystelser kørende.

Den gamle karrusel

Flot gammel karrusel drevet af en central elektromotor. Så mange flotte håndmalede detaljer…

Luftgyngerne

Luftgyngerne som man kender den, fra før alt skulle pakkes ind i vat og sikkerhedsbure. Disse er en mindre udgave til børn og andre småfolk – og man får nok ikke lov til at lave en 360 graders tur rundt.

Radiobilerne

Klassisk radiobil-bane med gitter i loftet og den helt særlige lugt, som kun fås på den radiobil-bane. Herligt!

Svingkarruselen

Billederne siger hele. Den er bare så fed.

Man kan læse mere om Lommelev stumpe og kræmmermarked på deres hjemmeside.