Vi har fået til opgave at istandsætte et par Mills QT’er. Til dem som ikke kender modellen, er det en enarmet tyveknægt fra Mills. Produceret i årene op til anden verdenskrig. Det særlige ved disse er deres lille formfaktor, som gør dem lidt spøjse og søde (QT = cutie = søde) at se på. Små mærkelige automater, som både visuelt og mekanisk, slet ikke er som andre Mills-lignende spillemaskiner fra periode.

  

De er begge i ikke fungerende stand og har stået stille i mange mange år. Endvidere er de delvist adskilt, så der bliver også en smule puslespilsarbejde. Begge maskiner har en række fejl og mangler. Den ene har betydelige mekaniske mangler, mens den anden er mere eller mindre komplet. Så målet vil være at sætte den ene i 100% stand med de bedste dele og så lave en maskine med resten, som måske/måske ikke vil virke – men hvor det er tæt på og man blot skal skaffe de nødvendige dele hjem. De skal holdes i farvene blå og rød – som er de klassiske Mills QT farver (selvom tonerne skal være en smule anderledes).

Det bliver spændende at komme igang. Lad os tage lige billeder af de 2 maskiner, inden vi starter.

Først den røde…

Og så den blå…

Da de to maskiner er meget ens, vil vi vælge at skrive om dem som et samlet projekt. Det er faktisk kun bredden på jackpotvisningen i frontskjoldet som er forskellige. Selvom den mekaniske jackpot lader til at være ens.